Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Optimismen breder sig i hele regionen

5/2 06:32

De asiatiske aktiemarkeder er tilbage i fremgang fredag, hvor forventninger om yderligere stimulus og et opsving i andet kvartal sætter investorerne i købshumør.

Rekorder i flere af de store amerikanske aktieindeks, parret med stigninger i indeksfuturene oven på flere gode regnskaber efter amerikansk lukketid torsdag, støtter op om de asiatiske aktiemarkeder.

- En større økonomisk stimulspakke i USA er godt for den globale økonomi, og den optimisme løfter de økonomisk følsomme aktier. Og så er investorerne også begyndt at købe de virusramte aktier inden udrulningen af covid-19-vacciner i Japan, siger chefstrateg Masahiro Ichikawa fra Sumitomo Mitsui DS Asset Management i Tokyo ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan øger 0,4 pct., og de amerikanske futures peger på kursstigninger på 0,2-0,3 pct., når markedet i New York åbner i eftermiddag.

I Tokyo giver stærke indtjeningsresultater fra indenlandske virksomheder yderligere fart på handlen.

Nikkei 225-indekset stiger 1,4 pct., og det bredere Topix-indeks løftes med 1,3 pct.

De kinesiske markeder på fastlandet er ligeledes positive. Shanghai Composite stiger 0,5 pct., og CSI 300 øger 0,9 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks følger den positive tendens. Hang Seng-indekset stiger 0,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+1,4
Topix+1,3
Hongkongs Hang Seng+0,5
China Shanghai Composite+0,5
China CSI 300
+0,9
Taiwan Taiex+0,8
Sydkoreas Kospi+0,2
Indiens BSE Sensex+0,5
Singapores STI+0,1
Sydney ASX 200+1,1

Indeksværdi klokken 5.20.

/ritzau/FINANS