Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Novo Nordisk, Genmab og Vestjysk Bank

24/2 06:32

BØRSEN

GENÅBNINGSPLAN MØDER HÅRD KRITIK FOR MANGLENDE LOGIK

Regeringen har fremlagt omfattende plan for genåbning af samfundet, men den er langtfra ensartet for alle, hverken nationalt eller for erhvervslivet. Butikker må åbne, men ikke i storcentre. Planen bryder med forsigtighedsprincippet, men kritiseres for manglende logik og møder politisk modstand. (Forside, side 2-10)

REGERINGEN VIL HAVE POWERTO-X-STRATEGI KLAR I ÅR

Regeringen vil begynde drøftelserne om en power-to-xstrategi i marts. Ifølge Dansk Energi bør det arbejde gå hurtig. (Side 12)

JYSKE BANK TROR PÅ FALDENDE HUSPRISER

Væksten på boligmarkedet er gået uden om Jyske Kredit. Topchef Anders Dam mener, at det er fornuftigt at holde igen. (Side 14)

LEO PHARMA-UDFORDREREN MC2 THERAPEUTICS VIL VÆRE STØRST I EUROPA

MC2 Therapeutics satser stort på psoriasis, men bevæger sig også hastigt mod markeder for øjensygdom og kosmetik. (Side 15)

DANSK TECH-KOMET VIL IND I DE STØRSTE SMARTPHONES

NIL Technology arbejder med nanoteknologi og vil bruge ny investering på 200 mio. kr. på masseproduktion. (Side 16)

DOLLARFALD OG PARTNERTVIST DYRT FOR GENMABS BUNDLINJE

En svækket amerikansk valuta og en kostbar partnertvist koster op mod 1 mia. kr. for biotekselskabet i 2021. (Side 17)

GOUDA FORSIKRER KUNDERS REJSER TRODS RØD VERDEN

Som et af de eneste forsikringsselskaber dækker Gouda udlandsrejser. Selskabet håber på vækstboom, når verden engang åbner igen. (Side 18)

STORT TESLA-KURSFALD HAR SAT AKTIELAVINEN I GANG

Kursfald til amerikanske giganter kan mærkes i S&P 500-indekset, hvor fem aktier tegner sig for en femtedel af indeksets vægt. (Side 24-25)

DANSKE AKTIER TÆT PÅ LAVESTE NIVEAU I ÅR EFTER KURSKLØ

Det danske eliteindeks fik for anden dag i streg kurssmæk. Investorerne frygter enden på nulrenteæraen, siger aktieanalysechef. (Side 26)

BERLINGSKE BUSINESS

FORSYNINGSKÆMPER VIL FANGE TRE MIO. TON CO2 I KLIMAKAMPEN

Ni af hovedstadsområdets forsyningsselskaber kaster sig sammen ind i klimakampen og bliver en afgørende brik i Danmarks grønne omstilling og indfrielse af de ambitiøse klimamål. (Forside, side 4-5)

TIDLIGERE ØRSTED-CHEF ER PÅ VEJ IND I NOVOS BESTYRELSE

Henrik Poulsen foreslås som medlem til Novo Nordisks bestyrelse. I forvejen sidder han på andre tunge erhvervsposter. (Side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NOVO NORDISK OVERRASKER MED HØJE VÆKSTRATER I USA

Novo Nordisk-koncernen har foretaget noget af en kovending på sit suverænt største enkeltmarked, det amerikanske. I løbet af kort tid har selskabet gjort sine egne dystre forventninger til skamme og kan se frem til pæne vækstrater på verdens største medicinmarked. (Forside, side 6-7)

GENMAB SKRUER VOLDSOMT OP FOR OMKOSTNINGERNE

Biotekselskabet Genmab, der arbejder på udvikling af kræftmedicin, er blevet en milliardindtjenende forretning, men der bliver i den grad også geninvesteret den ene milliard efter den anden. (Side 4)

JYSKE BANK FRYGTER TILBAGEGANG PÅ BOLIGMARKEDET

Efter vilde vækstår går Jyske Banks realkreditforretning til privatkunder tilbage. Men det er ifølge topchefen positivt. (Side 8)

VESTJYSK BANK VIL FØRST BETALE UDBYTTE FRA 2022

Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse er nu én og samme bank med Vestjysk Bank som fortsættende. Fusionen forventes at give synergier på 150 mio. kr. om året. (Side 10)

DANISH CROWN HAR 600.000 GRISE PÅ VENTELISTE

Efter mange år med vigende produktion er der nu udsigt til masser af vækst hos sværvægteren i den danske slagteribranche. Landmændene står i kø for at levere flere grise. (Side 14)

FÆNOMEN RAMMER DANMARK

Børsen i København er kun få detaljer fra at åbne for noteringer af tomme selskaber. Private investorer skal være forsigtige, lyder advarslen. (Side 16-17)

/ritzau/FINANS