Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Renteuro og skuffende kinesiske vækstmål trækker ned

5/3 06:32

De asiatiske aktier har svinget en del fredag morgen. Massive indledende fald er blevet vendt til små plusser, inden nye udsalg igen sendte markederne ned.

Det er fortsat de stigende amerikanske statsobligationsrenter, der ryster aktieinvestorerne og sætter gang i volatiliteten trods en vis tilbageholdenhed op til den amerikanske arbejdsmarkedsrapport senere på dagen.

- Investorerne blev modløse på grund af stigningen i de amerikanske ti-årige statsrenter. Ikke desto mindre er der imidlertid aktivitet fra tilbuds-jagende investorer, som understøtter markedet, noterer Mizuho Securities i Tokyo ifølge AFP.

De store amerikanske indeksfutures peger på kursfald på 0,1-0,2 pct., når markederne kommer i gang i New York senere på dagen.

I Tokyo lagde investorerne ud med at sende det toneangivende Nikkei 225-indeks ned med over 2 pct.

Siden er købsinteressen for de nu billigere aktier steget, og indekset er kort efter frokostpausen kun faldet 0,5 pct.

Det bredere Topix-indeks har derimod fastholdt næsen oven vande og ligger med et plus på 0,2 pct.

På det kinesiske fastland viser en vis skuffelse sig et - for Kina - beskedent økonomisk vækstmål på "over 6 pct." i år. Målet blev fremlagt på den Nationale Folkekongres af premierminister Li Keqiang i hans arbejdsrapport.

Shanghai Composite viger 0,3 pct., og CSI 300 dykker 0,5 pct. efter at have været faldet med over 2 pct. i den tidlige handel.

På børsen i Hongkong falder Hang Seng-indekset 0,3 pct.


Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,5
Topix+0,2
Hongkongs Hang Seng-0,3
China Shanghai Composite-0,3
China CSI 300
-0,5
Taiwan Taiex-0,1
Sydkoreas Kospi-0,8
Indiens BSE Sensex-0,1
Singapores STI+0,1
Sydney ASX 200-0,9

Indeksværdi klokken 5.25.

/ritzau/FINANS