Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Ørsted, Schouw & Co. og Genmab

8/3 06:32

BØRSEN

INVESTORER ER NØGLEN TIL KØNSDIVERSITET

Dansk Erhverv og Pensiondanmark opfordrer investorer til at lave et kodeks for kønsdiversitet i virksomheder, de investerer i. Lundbecks topchef Deborah Dunshire er enig i, at investorerne er nøglen. (Forside, side 6-8)

ØRSTED-FORMAND I NYT GRØNT SATS

Ørsteds bestyrelsesformand anser grøn brint for at være en væsentlig og integreret del af strategien. (Side 2)

FYNSK ROBOTKOMET FIK BREMSET 15 ÅRS VÆKST

Universal Robots går tilbage i 2020, men god afslutning på året og en stærk start på det nye gør, at ny direktør er optimistisk. (Side 4)

KLAR TIL STÆRK VÆKST PÅ FISKEMARKEDET I ASIEN

Konglomeratet Schouw & Co. fik rekordresultat i 2020 og løfter i år investeringer i ny kapacitet til 1 mia. kr. (Side 10)

TRYG DROPPER BESKIDTE LEVERANDØRER – VIL VÆRE GRØN I 2023

Tryg vil være CO2-neutral i 2023. Færre rejser, elbiler, grønne leverandører og masser af registrering er vejen frem. (Side 11)

DE STØRSTE DANSKE AKTIER HAR NU TABT 9 PCT PÅ 13 HANDELSDAGE

Hvad der kan ligne en begyndende aktiekrise, udfolder sig på det danske aktiemarked, hvor de største selskaber nu på kort tid har mistet over 9 pct. af værdien. (Side 18-19)

CHEFSTRATEG EFTER URO: SKIFT STRATEGI PÅ AKTIEMARKEDET

Chefstrateg hos Citi er ikke længere i tvivl om, at der er nye vindere på aktiemarkedet. Investorer bør tage springet, mener han. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

BANKERNE ADVARER MOD AT LÆGGE LEDELSERNE I TUNGERE LÆNKER

Siden finanskrisen er der skyllet nye, skrappe krav ind over de danske bankledelser. Nu er der lagt op til yderligere stramninger, og det får Finans Danmarks administrerende direktør, Ulrik Nødgaard, til at skærpe tonen. (Forside, side 4-5)

DANSK INDUSTRI I NØDRÅB TIL REGERINGEN: EKSPORTEN HAR BRUG FOR HJÆLP

Dansk Industri med Lars Sandahl Sørensen i spidsen mener, at regeringen bør indgå en række bilaterale aftaler, som kan sikre danske virksomheder bedre adgang til vores vigtigste eksportmarkeder. (Side 3)

USA BRAGER FREM – MÅSKE ER DET ALLEREDE VED AT VÆRE FOR MEGET AF DET GODE

Amerikansk økonomi er på vej tilbage på sporet efter en tid i coronatusmørket. Genåbningen er i fuld gang, men oven i helingen kommer nu en gigantisk pengeregn fra Washington. Høj vækst i USA er godt for dansk eksport, men de mange nye penge øger risikoen for overophedning og inflation. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ERHVERVSLIVET REJSER MINDRE – DET KAN KOSTE DYRT FOR SAS

Digitale møder er blevet hverdag og vil erstatte mange erhvervsrejser. Det kan koste dyrt for de store netværksselskaber, der henter en stor del af indtjeningen hos de forretningsrejsende, som betaler mest for billetterne. (Forside, side 8-9)

FINANSKÆMPER VIL KAPRE KONSULENTERNES KLIMAKUNDER

Veldokumenteret samfundsansvar baner vej for billigere finansiering for virksomheder. Nykredit og Nordea er derfor begyndt at rådgive virksomheder om ESG-rating, der kan føre til billigere lån. (Side 5)

MÆNDENES FORSPRING ER SLET IKKE SÅ STORT: KVINDER EJER NÆSTEN LIGE SÅ MANGE AKTIER

Nye tal fra VP Securities viser, at flere kvinder investerer mere end hidtil antaget. De investerer bare for langt færre penge end mænd. (Side 10)

GENMAB-AKTIEN ER SÅRBAR OVER FOR RENTESTIGNINGER

2021 ser ud til at blive et begivenhedsrigt år – af den positive slags for Genmab. Ambitionerne er fortsat tårnhøje. Men foreløbigt er aktien presset af markedets frygt for rentestigninger. (Side 12-13)

/ritzau/FINANS