Onsdagens aviser med Topdanmark, STG og Bavarian
10/3 06:32
BØRSEN
MARKANT LØNGAB MELLEM MÆND OG KVINDER I BANKER
Lønforskellen i finanssektoren mellem mænd og kvinder er markant højere end landsgennemsnittet. Det viser tal fra Finansforbundet. Finanssektorens Arbejdsgiverforening tror ikke, at mænd får mere i løn for samme arbejde, men siger også, at det ikke er blevet undersøgt. (Forside, side 6-7)
VACCINE PÅ KUN ÉT STIK KAN VÆRE PÅ VEJ OM FÅ DAGE
En ny vaccine, der kun kræver ét stik, står til at blive godkendt i EU. Johnson & Johnsons coronavaccine skal distribueres gennem Janssen. (Side 4)
AP PENSION ER MULIG KØBER AF TOPDANMARKS PENSIONSBEN
Topdanmark er angiveligt på vej til at sælge sin pensionsforretning. Analytiker peger på AP Pension som mulig køber. (Side 8)
VIGTIG STOPKLODS FJERNET FOR DANSK VINDOFFENSIV I USA
CIP er kommet et vigtigt skridt tættere på at kunne opføre den første store havvindpark i USA. Det kan være godt nyt for hele industrien. (Side 12)
GOODIEBOXANDEL SÆLGES MED RABAT TIL NY FOND
Et nyt marked for kapital til stiftere af succesfulde startups er ved at stikke hovedet frem i Danmark. Goodiebox-stiftere sælger andel af firmaet. (Side 14)
STG SATSER HÅRDT PÅ CIGARFORRETNING
Tobaksgiganten STG, der onsdag kommer med årsrapport, styrker sit fokus på cigarer, som er nøglen til vækst. (Side 16)
BANKER SKAL KLIMAMÆRKE INVESTERINGER
Alle investeringsprodukter skal bæredygtighedsmærkes fra onsdag, hvor ny EU-forordning træder i kraft. (Side 17)
OECD SPÅR HØJESTE VÆKST I ØKONOMIEN SIDEN 1973
Verdensøkonomien vil vokse 5,6 pct. i 2021, og den enorme stimuluspakke fra Joe Biden vil få USA til at vokse 6,5 pct. (Side 22)
DROP FRYGT FOR RENTECHOK TIL AKTIER – DATA PEGER MOD HØJE AFKAST
Aktiemarkedet er lige nu præget af rentefrygt, men det er unødvendigt, lyder det fra investorer. Normalt stiger aktierne sammen med renten. (Side 24-25)
BERLINGSKE BUSINESS
MOMSBOMBE TIKKER UNDER SELVSTÆNDIGE
Selvom en del af erhvervslivet er lukket ned og mangler indtjening under coronakrisen, tikker momsregningerne stadig ind hos selvstændige. Nye tal viser, at 10 pct. ikke kan betale. Imens er erhvervslivet i oprør over den begrænsede genåbning. (Forside, side 4-7)
AFGIFT VIL REDDE KLIMAET - MEN UDLØSE BLODBAD I LANDBRUGET
Den samfundsøkonomisk billigste vej til at nå Danmarks ambitiøse klimamål i 2030 er en ensartet klimaafgift på 1.200 kroner. Men den kommer med en høj pris for et af landets vigtigste eksporterhverv. (Side 10-11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
OECD: DEN GLOBALE VÆKST TAGER FART
OECD opjusterer sit skøn for væksten i den globale økonomi i 2021 til 5,6 pct. fra tidligere 4,2 pct. (Forside, side 14-15)
DANSKE FIRMAER ER KLAR TIL REGERINGENS VACCINESATS
Flere store selskaber i Danmark er klar til at bidrage til et partnerskab om vaccineproduktion. Børsnoterede biotekselskab Bavarian Nordic, Fujifilm i Birkerød og det saudisk-ejede AJ Vaccine er alle klar. (Side 4)
CONCORDIUM REJSER 100 MIO. KR. KORT FØR FRIGIVELSEN AF BLOCKCHAINPROJEKT
Inden den store lancering af Concordium er det lykkedes at brede ejerskabet mere ud. (Side 13)
/ritzau/FINANS