Asien: Flotte stigninger især uden for Japan
11/3 06:32
De asiatiske aktieinvestorer fortsætter deres indkøbsrekyl torsdag, efter at gårsdagens amerikanske inflationsdata lagde låg på bekymringer over inflation og løftede Dow Jones Industrial Average til rekord.
- Reflationshandelen er i gang igen. Vi ser obligationer og aktier stige samtidigt og en let svækkelse af den amerikanske dollar indikerer også en forbedret stemning, siger chefstrateg Michael McCarthy fra CMC Markets i Sydney til Reuters.
MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,7 pct. De amerikanske futures peger på kursstigninger på 0,4-0,7 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.
I Tokyo er stigningerne begrænsede i forhold til resten af regionen.
- De vækstrelaterede aktier har hjulpet markedet, men et salg af indekstunge papirer vejer samtidig, siger chefstrateg Koichi Kurose fra Resona Asset Management i Tokyo til Reuters.
Nikkei 225 stiger 0,4 pct., og det bredere Topix-indeks løftes med 0,1 pct.
På det kinesiske fastland er investorerne mere optimistiske. Shanghai Composite stiger 1,8 pct., og CSI 300 øger 2,1 pct.
Hang Seng-indekset i Hong Kong stiger sideløbende 1,6 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +0,4 |
Topix | +0,1 |
Hongkongs Hang Seng | +1,6 |
China Shanghai Composite | +1,8 |
China CSI 300 | +2,1 |
Taiwan Taiex | +1,7 |
Sydkoreas Kospi | +2,1 |
Indiens BSE Sensex | n/a |
Singapores STI | +0,9 |
Sydney ASX 200 | -0,2 |
Indeksværdi klokken 5.25.
/ritzau/FINANS