Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fast Ejendom FY: Fald i lejeindtægter skar bundlinjen med 20 mio. kr.

11/3 14:06

De reducerede indtægter fra lejemålene som følge af covid-19 har kunne mærkes hos Fast Ejendom Danmark, der er kommet gennem 2020 med en noget reduceret bundlinje.

Det fremgår af selskabets årsrapport torsdag eftermiddag.

Her faldt lejeindtægterne i 2020 til 64,9 mio. kr. fra 76 mio. kr. i 2019.

Det gjorde indhug i selskabets nettoresultat, der landede på 25,9 mio. kr. mod 45,5 mio. kr. året forinden.

Også driftsresultatet før værdireguleringer led en knæk og endte på 23,7 mio. kr. I 2019 lød den post på 34 mio. kr.

Der var samlet positive værdireguleringer for 19,6 mo. kr. mod 30 mio. kr. året forinden.

- Årets værdireguleringer af investeringsejendomme kan primært henføres til en øget efterspørgsel efter den type ejendomme, der indgår i porteføljen. Specielt vedrørende lager- og logistikejendomme ses en positiv udvikling i såvel efterspørgsel fra potentielle lejere som i markedslejen, skriver Fast Ejendom i regnskabet.

Trods faldet i årets resultat er administrerende direktør Torben Schultz tilfreds.

- Vi har opnået det forventede resultat, som udmeldt ved årets begyndelse, og vi er lykkedes med at genudleje en lejevolumen som tilnærmelsesvist svarer til den i året fraflyttede volumen, udtaler han i regnskabet.

- Som en konsekvens af vores porteføljesammensætning med blandt andet en betydelig andel lager- og logistikejendomme, har covid-19 og den hermed øgede online handel haft en vis positiv påvirkning på efterspørgslen på vores lejemål samt på lejeniveauerne, lyder det videre fra Torben Schultz.

Ejendommenes dagsværdi udgjorde ved udgangen af 2020 1106,2 mio. kr. mod 1018,9 mio. kr. i 2019.

Fast Ejendom venter dog at være tilbage på vækstsporet i 2021, og venter her et driftsresultat før værdireguleringer i niveauet 31 mio. kr., fremgår det af regnskabet.

Tabel for Fast Ejendoms årsregnskab for 2020:

Mio. kr.
FY 2020
FY 2019
Lejeindtægter
64,9
76,0
Ejendommenes drift
34,8
46,0
EBIT
43,3
64,0
Driftsresultat før værdireguleringer
23,7
34,0
Resultat før skat
34,4
57,7
Periodens resultat
25,9
45,5
Udbytte pr. aktie
0
0

Fast Ejendoms forventninger til 2021:

Mio. kr.
Ved FY 2020
Driftsresultat før værdireguleringer
31
Pengestrømme fra driften
18

/ritzau/FINANS