Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk-kunder garderer sig mod høje fragtrater med evighedskontrakter

22/3 08:18

For at undgå at betale for høje fragtpriser i et glohedt transportmarked underskriver flere af Mærsks kunder kontrakter, der løber længere end det års tid, de normalt har varet.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Ved at tegne længere kontrakter slipper kunden med at betale et relativt lavere beløb i forhold til de gældende rater i markedet.

Til gengæld kan kunden ende i problemer, hvis fragtpriserne skulle vende rundt.

- Vores normale kontrakter er for en hel del af vores kunder blevet forlænget og vil nu vare 24 måneder og i nogle tilfælde være, hvad vi kalder evergreen-kontrakter, som løber for evigt - dog med en justeringsmekanisme, siger salgsdirektør for Mærsk i Nordamerika, Charles van der Steene, til Jyllands-Posten Erhverv.

Kunderne i containerindustrien har i løbet af de seneste 10 år nydt godt af ganske beskedne fragtrater, men i år bliver selskaberne nødt til at forholde sig til et markant højere transportbudget.

- Den enkelte importør kigger på at styre risikoen fremadrettet, og en løsning er at lave længere kontrakter til lavere rater end dem, man kan få i markedet lige nu, siger Peter Sand, chefanalytiker i den shippinginteresseorganisationen Bimco, til Jyllands-Posten Erhverv.

Mens stigningen i fragtpriser giver panderynker hos importører, glæder det naturligvis Mærsk og resten af rederibranchen, der generelt står til pæne overskud i år.

Link til originalartikel (for abonnenter): https://finans.dk/erhverv/ECE12838455/glohedt-transportmarked-faar-maersks-topkunder-til-at-tegne-evighedskontrakter/?ctxref=ext

/ritzau/FINANS