Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Kursfald efter sanktioner trækker hele regionen ned

23/3 06:32

De asiatiske aktier er vendt rundt tirsdag, tynget af de kinesiske markeder, da investorerne tager fortjeneste hjem efter indførelse af amerikanske og europæiske sanktioner mod kinesiske embedsmænd for krænkelser af menneskerettighederne i Xinjiang.

Det har vendt en ellers positiv bredere stemning i regionen, hvor investorer afventer den amerikanske centralbanktopchef Jerome Powell og finansminister Janet Yellens optræden i kongressen senere på dagen.

- Sanktionerne skader risikovilligheden, især blandt udenlandske investorer, der har solgt aktier via Stock Connect. Vedvarende bekymringer for en stramning af pengepolitikken fortsætter også med at tynge de højtflyvende sektorer og aktier med høj værdiansættelse, da investorer er blevet forsigtige, siger analytiker Jin Jing fra Caitong Securities i Hongkong til Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,6 pct. De amerikanske futures peger på kursfald på op til 0,3 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo er formiddagens stigninger på 0,4-0,6 pct. i de store indeks vendt til fald efter middags-pausen.

Nikkei 225 falder 0,1 pct. , og det bredere Topix-indeks dropper 0,4 pct.

På det kinesiske fastland er investorerne på hastig retræte. Shanghai Composite dykker 1,2 pct., og CSI 300 viger 1,4 pct.

Hang Seng-indekset i Hong Kong handles sideløbende 1,2 pct. lavere.


Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,1
Topix-0,4
Hongkongs Hang Seng-1,2
China Shanghai Composite-1,2
China CSI 300
-1,4
Taiwan Taiex-0,1
Sydkoreas Kospi-0,6
Indiens BSE Sensex+0,5
Singapores STI+0,3
Sydney ASX 200-0,1

Indeksværdi klokken 5.25.

/ritzau/FINANS