Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Danske Bank, Netcompany og Jyske Bank

29/3 06:32

BØRSEN

POLARIS VINDER BUDKRIG OM SEXLEGETØJSKOMETEN SINFUL

Seks bejlere var i budkrig om sexlegetøjsfirmaet Sinful. Stifterne Mathilde Mackowski og Tonny Andersen endte med at sælge 57,5 pct. af firmaet til kapitalfonden Polaris for et beløb, der ikke er offentligtgjort. (Forside, side 6-7)

LUNAR BANK HAR RUNDET 250.000 KUNDER: VIL SLÅ DE STØRSTE

Udfordrerbanken Lunar har rundet 250.000 kunder. Ambitionen er at blive lige så stor som Nordens storbanker. (Side 2)

BILIMPERIUM KØRER REKORDRESULTAT HJEM

Semler Gruppen, der sælger VW og Audi, tjener 460 mio. kr. Det giver plads til, at ejerfamilier kan tage stort udbytte. (Side 4)

NORDISK FILM KØBER SIG IND I NIENDE SPILFIRMA PÅ FIRE ÅR

Egmont-ejede Nordisk Film fortsætter massivt opkøbsridt i spilindustrien. Britisk producent er niende opkøb på få år. (Side 8)

MÆRSK-EJER LØFTER SIT OVERSKUD MED 50 PCT TIL 10 MIA. KR.

På trods af coronapandemien og en global økonomi i bakgear leverede A.P. Møller Holding et nyt solidt resultat i 2020. (Side 8)

VKR HOLDING I REKORD SÆTTER EKSTREME KLIMAMÅL

VKR Holding slår alle salgsrekorder og sætter ekstremt ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledning og en højere grad af diversitet i ledelsen. (Side 12)

JYSKE BANK-OPJUSTERING HJULPET AF CORONA

Jyske Bank forventer at have et overskud efter skat på mellem 2,2 og 2,5 mia. kr. Det er 200 mio. kr. mere, end banken vurderede, da man offentliggjorde sin årsrapport i slutningen af februar. (Side 14)

INVESTERINGER I DANMARK BLEV RAMT AF CORONA I 2020

Udenrigsminister venter, at danske styrkepositioner som klima og sundhed kun vil blive endnu vigtigere efter krisen. (Síde 18)

NY AKTIEFOND HAR SLÅET MARKEDET MED 26 PCT. PÅ NI MÅNEDER

Aktiefonden Annox er strøget direkte ind i verdenseliten målt på afkast. Fonden har siden opstarten sidste år hentet 47 pct. i afkast. (Side 22-23)

DANSKE ELITEAKTIER SCORER GÆLDSHATTRICK EFTER KRISEÅR

I en kriseramt verden høvler de danske eliteaktieselskaber lunser af nettogælden, viser analyse fra Sydbank. (Side 24)

BERLINGSKE BUSINESS

SNUBLETRÅDE HINDRER INVESTORFRADRAG I AT VIRKE

Investorfradraget blev indført i 2019 for at styrke den danske iværksætterkultur. Med fradraget kan privatpersoner få en skattemæssig fordel ved at investere i startups, men i fradragets første to leveår er det brugt under 300 gange. (Forside, side 8)

HK-BOSSER KAN GÅ HJEMME I OP TIL SEKS ÅR FOR MEDLEMSPENGE

Både forbundsformanden og andre topfolk i fagforeningen HK kan se frem til at modtage to tredjedele af deres løn for at lave ingenting i tre-seks år. (Side 4-5)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

OPTIMISME I MINDRE VIRKSOMHEDER

Corona har tæret hårdt på små og mellemstore firmaer, men hovedparten melder, at de har penge til at komme helskindet gennem krisen. (Forside, side 6-7)

BESTSELLER-EJER KØBER SIG IND I NETKONCERNEN COOLSHOP

Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen køber sig ind i Coolshop, hvor Jacob Risgaard og de andre ejere af onlineselskabet har store forventninger til partnerskabet. (Side 4)

Ny regulering ligner en ren gavebod for TDC-ejere

Indtjeningen og dermed værdien af teleselskabet TDC kan være på vej til at få et markant løft takket være en ny prisregulering, som er undervejs i bredbåndsmarkedet. (Side 8)

VALUER ÆNDREDE SIN DEFINITION AF FASTE KUNDER OP TIL BØRSNOTERING

It-selskabet Valuer omregnede længere, stabile samarbejder til abonnementskunder i A-klassen forud for børsnoteringen. (Side 9)

DANSKE BANK SKRUER KRAFTIGT OP FOR BÆREDYGTIGE INVESTERINGER

Mere end 80 pct. af den aktuelle formue, som Danske Bank styrer for sine kunder, skal om to år være investeret mere bæredygtigt. (Side 10)

NETCOMPANY SKAL SNART VISE STYRKE I UDLANDET

2020 bød på høj vækst i Danmark, mens især det vigtige britiske marked blev ramt af efterårets nedlukninger. Problemet for investorerne er, at aktien er værdiansat efter, at det også vil lykkes at få et stort gennembrud uden for hjemmemarkedet. (Side 12-13)

/ritzau/FINANS