Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian vaccinekandidat bekræfter potentiale for beskyttelse - NY

29/4 08:30

Bavarian Nordic har torsdag morgen fremlagt prækliniske resultater for sin covid-19 vaccine, ABNCoV2, der bekræfter potentialet for en bred beskyttelse mod coronavarianter.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.

Resultaterne bekræfter vaccinens evne til at fremkalde neutraliserende antistoffer, skriver Bavarian Nordic.

- Vi er glade for at bekræfte vores covid-19 vaccines stærke antistofrespons mod nye og mere bekymrende varianter af SARS-CoV2-virusset, udtaler Paul Chaplin, topchef i Bavarian Nordic, i en meddelelse.

Han fremhæver videre, at ingen af de godkendte covid-19 vacciner har vist samme niveau af beskyttelse mod den gængse Wuhan-variant, men også den sydafrikanske variant.

- Hvis disse resultater bekræftes i det igangværende kliniske forsøg, kan vi potentielt stå med den første universelle covid-19 vaccine, fortsætter topchefen.

Bavarian Nordic har tidligere fremlagt prækliniske studier, der viste, at to doser af ABNCoV2 uden hjælpestof (adjuvant) fremkaldte antistofniveauer mod den naturligt forekommende virusstamme (Wuhan). Antistofniveauer, der var mere end 50 gange højere end dem, der måltes i prøver fra personer med overstået covid-19 sygdom. Samtidig viste resultaterne, at de to doser i et challenge-forsøg ydede beskyttelse mod virusset, fremgår det.

- En neutraliseringstest af prøver fra forsøget har nu bekræftet tilsvarende høje niveauer af neutraliserende antistoffer mod SARS-CoV2-virusvarianterne B.1.1.7 (britisk) og B.1.351 (sydafrikansk). Disse resultater er særdeles lovende, da undersøgelser viser, at høje niveauer af neutraliserende antistoffer er afgørende for beskyttelse, skriver selskabet.

/ritzau/FINANS