Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Mærsk, Vestas og Novo Nordisk

6/5 06:32

BØRSEN

MÆRSK, NOVO OG ISS HÅRDT RAMT AF INDISK SUNDHEDSKRISE

Mærsk, Novo og ISS har tilsammen over 66.000 ansatte i Indien, der er plaget af corona. “Hjerteskærende”, “dybt bekymrende” og “alvorlig situation” kalder de tre virksomheders topchefer den indiske sundhedskrise. Det store smittetryk skaber hovedbrud, da logistikkæder og produktion er under voldsomt pres. (Forside, side 6-7)

NOVO NORDISK: FEDMEMIDDEL KAN GIVE MASSIVT LØFT I SALGET

Næste fedmeprodukt skal sikre, at Novo Nordisk når ambitionen om mindst at fordoble fedmesalget i 2025. (Side 2)

BOOM I SKIBSKØB NY RISIKO FOR MÆRSK

Mærsk vil ikke udvide flåden – men indtjeningen kan blive presset, når konkurrenterne falder tilbage til gamle uvaner. (Side 4)

HØJE TRANSPORTPRISER OG FLASKEHALSE RAMMER VESTAS

På trods af en svag start på året fast [1] holder Vestas forventningerne. Ifølge finansdirektøren er det særligt andet halvår, der vil trække fra. (Side 8)

FLS’ TOPCHEF NEDTONER FLERE LYSPUNKTER I REGNSKAB

Særligt ordresituationen og lønsomheden i første kvartal hos FLS er positive takter, som analytikerne hæfter sig ved. (Side 10)

ISS’S TOPCHEF HAR DET “SUPER FINT” MED IKKE AT OPJUSTERE

ISS kommer bedre ud af første kvartal end ventet, men alligevel opjusterer selskabet ikke sin 2021-guidance, ligesom andre gør. (Side 12)

DANSK SOLBRILLEFIRMA UDVIDER SAMARBEJDE MED NFL-STJERNE

Den lille danske solbrillemager Christopher Cloos udvider samarbejdet med NFL-stjernen Tom Brady. Super Bowl-sejr gav 800 pct. vækst. (Side 14)

SPAR NORD-DIREKTØR KALDER POLITISK INDBLANDING “UTIDIG”

Spar Nord-topchef Lasse Nyby kan ikke genkende billedet af grådige banker og mener ikke, argumenterne for det holder. (Side 16)

BANKREGNSKABER MED RENTESWAP HAR VÆRET FORKERTE I SYV ÅR

Flere retssager om renteswap skal afklare, om det skal have konsekvenser for bankerne, at deres beregninger siden 2013 har givet et forkert billede af renteswappens værdi i årsregnskaberne. (Side 18-19)

DANSKE BANK: NATIONALBANKEN PÅ VEJ MED RENTEREDUKTION

Kronen ligger stærkt over for euroen, og i de seneste måneder har der været travlt i Nationalbanken med at sælge kroner og købe udenlandsk valuta for at svække den danske valuta. (Side 24)

KURSRIDT HAR SKABT DYRERE AKTIER – KAN LAMME DET LANGSIGTEDE AFKAST

Investorernes forventninger om stigende indtjeningsvækst har skubbet prissætningen på aktier i vejret. Og det kan ramme det langsigtede aktieafkast, lyder det fra Velliv. (Side 28-29)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE KLIMAKÆMPER GÅR GLIP AF KURSFEST PÅ AKTIEMARKEDET

Opjustering på opjustering ruller ind som perler på en snor fra landets største børsnoterede selskaber. Men transportgiganter som Mærsk og DSV fester blandt andet på bekostning af Vestas og Ørsted, der må æde en del af regningen og for en stund tage plads bagest i C25. (Forside, side 6)

MÆRSK-TOPCHEF SKUER MOD REKORDÅR MED NYE OPKØB

Selv når alle på ny begynder at bruge penge på at rejse, vil der være masser af penge i lommerne til de mange varer, som den danske rederigigant A.P. Møller-Mærsk transporterer kloden rundt. (Side 2)

STÆRK KRONE KAN UDLØSE RENTEDYK

En stærk dansk krone gør, at Danske Bank mener, at der vil komme en selvstændig dansk rentenedsættelse. Det tvivler en række andre banker dog på. De fremhæver, at presset på kronen lige nu er taget af. (Side 7)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PENGEMASKINEN FRA BAGSVÆRD TRUMFER ALLE ANDRE

Novo Nordisk med Lars Fruergaard Jørgensen i spidsen har over årene opbygget en evne til at tjene penge, som ingen andre af verdens største medicinalselskaber er i nærheden af at kunne måle sig med. (Forside, side 6-7)

VESTAS’ FINANSDIREKTØR FASTHOLDER EN MEGET STRIKS PRISDISCIPLIN

Vindmølleproducenten er kommet dårligt fra start i 2021, men fastholder alligevel forventningerne til resten af året. Der blev solgte færre møller end ventet, men prisen overraskede positivt. (Side 8)

FLSMIDTH-TOPCHEF ER OPTIMIST

FLSmidth-aktiekursen brager op. Et stort opsving venter forude, og ifølge topchef Thomas Schulz er der taget hul på en fantastisk vækstcyklus. (Side 10)

PANDEMIEN SÆTTER BLUS UNDER MÆRSKS DIGITALE INDTJENINGSKILDER

Mærsk har svært ved at følge med efterspørgslen på selskabets nye intelligente datamodeller, ikke mindst fordi shippingkoncernen – ud over at navigere kunderne igennem pandemien – satser på at skaffe dem 3 pct. ekstra i omsætning. (Side 12)

ISS-TOPCHEF VIL UD AF KRISEN VED AT INVESTERE I NYE LØSNINGER

ISS har bremset faldet i første kvartal af 2021. Men afkastet af den store omstrukturering må investorerne vente på lidt endnu. (Side 13)

SPAR NORD OVERRASKET OVER ERHVERVSMINISTERENS KRITIK

Det er formentlig et spørgsmål om tid, før Spar Nord ligesom konkurrenterne regulerer på den negative rente for erhvervskunder. (Side 14)

/ritzau/FINANS