Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Genmab, GN og Netcompany

7/5 06:32

BØRSEN

BANKER TJENER MILLIARDER PÅ KUNDERS INDLÅN

De danske banker tjente sidste år 931 mio. kr. på kundernes minusrenter. I år kommer de til at tjene 3,3 mia., viser beregninger fra Nicholas Rohde, ejer af Bankresearch. Finans Danmark venter ikke, at minusrenter på indlån bliver en stor forretning for banker. (Forside, side 6-7)

HANDELSFIRMA 12-DOBLER RESULTATET TIL 220 MIO. KR.

Alting lykkedes for handelsfirmaet Ronald A/S i 2020, hvilket betød, at omsætningen rundede 1 mia. kr., og resultatet eksploderede. (Side 8)

NYKREDIT FORVENTER FALD I INDTJENING RESTEN AF ÅRET

Trods rekordresultat i første kvartal på 2,9 mia. kr., holder Nykredit fast i sine forventninger til årsresultatet på maksimalt 7,75 mia. kr. (Side 10)

GENMAB-TOPCHEF: CORONA STÅR I VEJEN FOR OPJUSTERING

Genmab slog analytikernes forventninger i første kvartal, men ifølge topchefen afholder coronapandemien selskabet fra at opjustere. (Side 12)

HØREAPPARAT-KONCERNER SER VIGTIGT VENDEPUNKT I USA

Høreapparatselskaberne Demant, WS Audiology og GN Hearing kan nu mærke positive effekter af vaccinerne i USA. "Ekstremt vigtigt," siger analytiker. (Side 16)

STG I OFFENSIV MED HAMPCIGAR

Tocifrede vækstrater sikrer Scandinavian Tobacco Group den bedste start på året nogensinde. Cigarchef indleder offensiv med særskilt enhed, der skal identificere nye vækstlommer. (Side 18)

TDC SKÆRER OMKOSTNINGERNE NED MED 11 PCT I FØRSTE KVARTAL

Mens flere af TDC's forretnings-områder er under pres, holder et stramt fokus på omkostninger indtjeningen stabil i første kvartal. (Side 22)

COLOPLAST ER FORAN PÅ INDTJENINGEN

Billedet af en stærk indtjening i Coloplast blev ødelagt af ny hensættelse på sager om underlivsnet i USA. (Side 24)

NETCOMPANY HAR KUN SET TOPPEN AF ISBJERGET

Netcompany fortsætter sit vækstridt. Det er et udtryk for, at den teknologiske udvikling er i fuld gang, lyder det fra topchefen. (Side 25)

SCHOUW SER ET MARKANT SKIFTE I EFTERSPØRGSLEN

Industrikonglomeratet Schouw tror på større omsætning og har opjusteret trods fortsat global usikkerhed og mangel på råvarer. (Side 28)

GENANVENDELSE I ROCKWOOL BLIVER GLOBAL STRATEGI

Genanvendelse af stenuld tager fart hos Rockwool – CO2-udledningen falder, og det samme gør forbruget af nye ressourcer fra stenbrud. (Side 30)

NORDEN HAVDE SUPERKVARTAL

Rederiet Norden opjusterer stort trods minus for kvartalet – der er udsigt til stærke rater i tørlast. (Side 32)

ALM. BRAND-DIREKTØR ER GLAD TRODS LAV VÆKST

Forsikringsselskabet Alm. Brand er kommet med et regnskab, der med topchefens ord er "meget tilfredsstillende". (Side 32)

STOR UENIGHED OM BÆREDYGTIGHED

Aktier screenes som bæredygtige af det ene analysehus og langt fra bæredygtigt af det andet. Forvalterne må tage ansvar, lyder det. (Side 46)


BERLINGSKE BUSINESS

ERHVERVSMINISTER FÅR OPBAKNING TIL UDFALD MOD BANKERNE

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har fået en hård medfart for at kalde bankerne for "grådige" efter den sænkede grænse for negative renter på kunders indlån. Flere økonomer støtter hans angreb som "helt på sin plads". (Forside, side 4-5)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE BANKER GÅR FORAN I EUROPA MED NEGATIVE RENTER

Sammenlignet med udenlandske pengeinstitutter er danske banker mere tilbøjelige til at sende de negative renter videre til kunderne. En aktieanalytiker forudser, at der kan komme yderligere stramninger herhjemme – f.eks. i form af højere gebyrer. (Forside, side 6-7)

NETCOMPANY OVERGÅR FORVENTNINGER

Netcompany kom ud af årets 1. kvartal med fremgang på alle større poster. (Side 8)

COLOPLAST LEVERER HALVSVAG VÆKST

Medicokoncernen Coloplast leverer et relativt svagt kvartal, hvis man ser på væksten. Endnu engang skal der hensættes penge til de mange sager i USA. (Side 8)

TDC TILFREDS – TRODS TAB AF 19.000 KUNDER PÅ ET KVARTAL

TDC's omsætning er dykket i 1. kvartal, og koncernen bløder kunder. Alligevel er Lasse Pilgaard, finansdirektør i TDC, overordnet tilfreds med udviklingen. (Side 15)

VELUX SATSER PÅ EGET ONLINESALG

Til byggemarkedernes frustration har Velux under radaren de seneste år bygget et onlinesalg op, så man på flere markeder kan købe vinduer direkte fra Velux selv. (Side 16-17)

/ritzau/FINANS