Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Danske Bank, Novo Nordisk og Nordea

26/5 06:32

BØRSEN

SELSKABER PÅ VÆKSTBØRSEN FIRST NORTH FEJLER PÅ STRIBE

Selskaberne på vækstbørsen First North kan ikke stå distancen og levere på storstilede vækstmål. En gennemgang afdækker fiasko på fiasko. Samtlige 13 selskaber, der mellem 2017 og maj 2019 blev børsnoteret, fejler. (Forside, side 6-7)

80 PCT AF REDERICHEFERNE: CORONA HAR RAMT NEGATIVT

Containergiganter som Mærsk har tjent stort under krisen, men billedet for rederisektoren er ujævnt. (Side 2)

REKORD RESULTAT I TØJKONCERNEN DK COMPANY

Danmarks næststørste modespiller, DK Company, omsatte for 3,3 mia. kr. i 2020 og fik bundlinje før skat på 335 mio. kr. (Side 4)

DANSKE BANKER HALTER EFTER PÅ BÆREDYGTIGHED

De danske banker er langt fra de bedste i Europa, når det kommer til generel bæredygtighed, vurderer Bain & Company. (Side 14)

BANKER AFVISER HÅND FRA ERHVERVSMINISTER

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil komme klemte boligejere til undsætning med garanti. Banker takker pænt nej til hjælpen. (Sie 22)

GLOBAL SKATTEAFTALE PÅ VEJ – NOVOS MILLIARDSKAT ER I FARE

En del af Novo Nordisks danske skattebetaling på 8,2 mia. kr. kan med ny aftale om selskabsskat blive udflaget til USA. (Side 24)

UDBYTTEBETALINGERNES MINDRE FALD ER GODT NYT FOR INVESTORERNE

Janus Henderson Investors opjusterer sit estimat for den globale udbyttebetaling for 2021 til 1360 mia. dollar. (Side3 28-29)

FIRST NORTH-AKTIE FIK RÆDSELSFULD BØRSDEBUT

Donkey Republic-aktien fik en hård modtagelse på selskabets første handelsdag på First North-børsen, hvor kursen dykkede næsten 30 pct. (Side 30)

BERLINGSKE BUSINESS

TOPØKONOM MENER REGERINGEN SKAL LETTE FODEN FRA SPEEDEREN

Finansminister Nicolai Wammen (S) har afsat 24 mia. kr. for at holde hjulene i gang og afbøde de værste følger af coronakrisen. Men nu advarer tidligere vismand om, at Danmark risikerer en overophedning. (Forside, side 4-6)

STORINVESTOR SPÅR GYLDNE TIDER MED AKTIEGEVINST PÅ 100 PCT.

Den danske storinvestor Lars Tvede tror, at aktieopturen kan fortsætte mange år endnu. Særligt inden for råvare- og værdiaktier, som han planlægger at købe op af i sin nye hedgefond, der går i luften i dag. (Side 3)

STATSGARANTI PÅ LÅN TIL UDKANTSDANMARK HAR USIKKER EFFEKT

Regeringen vil indføre statsgaranti på den sidste fjerdedel af realkreditlån i dele af landet, men den model vil ikke få storbyboerne til at valfarte til yderområderne. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE BANKER SENDER MILLIARDREGNING TIL KUNDERNE – I FINLAND GÅR DE HELT FRI

Mens de danske banker beder privatkunderne betale milliarder af kroner i negative renter, kræver hverken Danske Bank eller Nordea samme pris fra deres finske kunder. Det tyder på for lidt konkurrence i Danmark, mener en ekspert. (Forside, side 8-9)

DANISH CROWNS INDTJENING STIGER

Danish Crowns indtjeningsløft er milliarder af kroner værd på bundlinjen for de danske landmænd. (Side 4)

DANSK ØKONOMI KAN GÅ FRA NEDSMELTNING TIL OVEROPHEDNING PÅ TO ÅR

Regeringens seneste prognose bekræfter, at dansk økonomi måske har kurs direkte fra asken og ind i ilden. (Side 6-7)

SMÅINVESTORER HAR SKRUET NED FOR HANDLEN MED AKTIER

Kursfald til populære aktier har fået danske privatinvestorer til at handle mindre, viser nye tal fra platformen Nordnet. (Side 9)

DK COMPANY TRODSER KRISEN OG KOMMER UD MED REKORDRESULTAT

Modekoncernen DK Company med 23 tøjmærker og milliardsalg kommer ifølge topchef styrket ud af pandemien trods fortsat stor usikkerhed om udviklingen i år. (Side 12)

KINA OVERVEJER STOP FOR BITCOIN-MINER

Et kinesisk forbud vil ramme den virtuelle møntfod hårdt. (Side 15)

LAGEKAGEHUSET VIL UDVIDE I LONDON OG NEW YORK

Coronakrisen har kostet bagerkæden et trecifret millionbeløb, men de internationale ambitioner er i behold. (Side 15)

/ritzau/FINANS