Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med SAS, Matas og Novo Nordisk

28/5 06:32

BØRSEN

ATP VIL KØBE OP I VÆKSTSELSKABER

Danmarks største pengetank, ATP, går nu kapitalfonde i bedene og vil bruge op til 6 mia. kr. på at købe sig ind i unoterede mellemstore danske selskaber. Investeringerne skal skabe vækst, job og afkast. (Forside, side 6-7)

BRINTSELSKAB GØR KLAR TIL MILLIARDNOTERING

Green Hydrogen Systems vil noteres i København og har fået trecifrede milliontilsagn fra ATP, Vækstfonden og Nordea og andre. (Side 8)

DANSK VAND-SELSKAB VIL BØRSNOTERES I KØBENHAVN

Aquaporin, der udvikler teknologi til rensning af flere former for vand , vil inden for fire-fem uger noteres på Københavns Fondsbørs. (Side 8)

NY SAS-AFTALE SKAL TAGE KAMPEN OP MED RIVALER

SAS etablerer ny supplerende base i København og laver overenskomst med FPU i stedet for vanlig pilotorganisation. (Side 12)

BARKÆDE VIL UDNYTTE KRISEN TIL AT UDVIDE I UDLANDET

The Old Irish Pub tabte millioner i 2020. Men andre i branchen er hårdere ramt, og derfor skal krisen udnyttes til at udvide. (Side 18)

NOVO HOLDINGS SKYDER 1,2 MIA KR I ASIATISK LABORATORIESELSKAB

Med en investering på 1,2 mia. kr. sætter Novo Holdings for alvor skub i den Asien-strategi, som selskabet lancerede i 2020. (Side 20)

BOOZT-OUTLET SKAL VOKSE 100 PCT. ÅRLIGT

Den store onlinehandelsvirksomhed Boozt har succes med satsning på særligt outletforretning med mode på nettet. Stort vækstpotentiale uden for Norden. (Side 22)

MATAS SÆTTER SALGSREKORD: ONLINEHANDLEN ER STEGET KRAFTIGT

Butikskæden Matas har på ét år fordoblet onlinesalget, der nu fylder en fjerdedel af omsætningen. Topchef vil investere yderligere. (Side 24)

FIRST NORTH-AKTIER ER DYRE

First North-aktierne er prisfastsat med voldsomme forventninger til fremtiden, viser analyse af 33 selskaber med en samlet markedsværdi på 7 mia. kr. (Side 34-35)

BERLINGSKE BUSINESS

FLERE NYE SELSKABER SPURTER PLUDSELIG PÅ FONDSBØRSEN

Det blev en usædvanlig god dag i går på det danske børsmarked. Ikke nok med at it-selskabet Trifork debuterede på børsen, men yderligere to andre selskaber meddelte, at de gerne vil noteres på hovedmarkedet. (Forside, side 11)

NATIONALBANKDIREKTØREN AFVISER TRUSSEL FRA BITCOIN

Danmarks Nationalbank er fristet til at ignorere kryptovalutaer, der ikke rigtigt kan kaldes valutaer. (Side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NOVO NORDISK RISIKERER MILLIARDLUSSING PÅ DET KINESISKE MARKED

En ny udbudsmodel kan i værste fald barbere milliarder af kroner af det lukrative marked for medicinalkoncernen Novo Nordisk i Kina, forudser en analyse. Koncerndirektør Mike Doustdar anerkender de potentielle udfordringer. (Forside, side 6-7)

BAVARIAN NORDICS SALG ER GÅET MARKANT FREM

Biotechselskabet Bavarian Nordic er gået markant frem på omsætning i første kvartal af 2021. (Side 2)

PER KOGUT ER FORTID I NNIT

Om godt to uger tager svenske Pär Fors plads i direktørstolen hos NNIT. Det var tid til en udskiftning og et farvel til Per Kogut, har NNIT’s bestyrelse meldt ud. (Side 2)

BRINTVIRKSOMHED FRA KOLDING SIGTER MOD BØRSNOTERING

Green Hydrogen Systems går efter at blive børsnoteret i København. Selskabet har blandt andet A.P. Møller Holding i investorkredsen. (Side 8)

SAS ÅBNER EN NY BASE I KØBENHAVN I KAMPEN MOD LAVPRISSELSKABERNE

SAS nåede ikke i mål med sine piloter om mere effektivitet og færre omkostninger. Nu åbner selskabet en base i København med overenskomst, hvor vilkårene er billigere og mere fleksible. (Side 12)

MATAS SKRUER OP FOR VÆKSTAMBITIONERNE

Matas vil i sensommeren komme med en ny vækststrategi for de kommende år. Målet er at fordoble salget digitalt på få år. (Side 13)

PENSIONSKÆMPER TROR PÅ TDC-GEVINST SOM LANGSIGTEDE INVESTORER

ATP, PFA og PKA tror på, at TDC-købet på sigt vil ende som en god investering. Sammen med kapitalfonden Macquarie betalte de i 2018 knap 41 mia. kr. for TDC. (Side 14)

/ritzau/FINANS