Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Stigninger på baggrund af optimisme og teknisk omlægning - NY

28/5 06:57

De asiatiske aktier ligger med pæne stigninger fredag, hvor nye infrastrukturinitiativer fra USA's præsident, Joe Biden, giver anledning til ny optimisme i markedet, mens investorerne venter på dagens vigtige inflationsdata fra Washington.

- Der er intet, der tyder på, at den opadgående trend i aktiemarkedet står foran en overhængende trussel. Måske er momentum bremset, og det kan forblive tilfældet i et stykke tid, men den opadgående trend er stadig ret stærk, siger markedsanalytiker Kyle Rodda fra IG i Melbourne ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,3 pct., og de amerikanske indeksfutures indikerer kursstigninger på 0,2-0,5 pct., når markedet i New York åbner senere fredag.

I Japan er investorerne i gang med at samle billige aktier op efter et udsalg på grund af MSCI's omrokering torsdag, mens fremskridt i landets vaccinationsudrulning sideløbende løfter risikovilligheden og udsigterne til et hurtigt økonomisk opsving.

- Det er et rekyl fra gårsdagens udsalg, der var relateret til MSCI's regelmæssige omlægning, siger seniorstrateg Shuji Hosoi fra Daiwa Securities i Tokyo til Reuters.

Nikkei 225 stiger 2,1 pct., og det bredere Topix-indeks øger 1,9 pct.

På det kinesiske fastland er investorerne anderledes tilbageholdende. Shanghai Composite er uændret, og CSI 300 ligger med et tab på 0,1 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks øger samtidig 0,6 pct.

På de øvrige børser ligger Kospi-indekset i Seoul med en gevinst på 1,0 pct., Taiwans Taiex-indeks øger 1,6 pct., og Singapores Strait Times-indeks samtidig stiger 0,6 pct.

Australiens ASX-indeks ligger med et plus på 1,1 pct. kort før lukketid.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+2,1
Topix+1,9
Hongkongs Hang Seng+0,6
China Shanghai Composite0,0
China CSI 300
-0,1
Taiwan Taiex+1,6
Sydkoreas Kospi+1,0
Indiens BSE Sensex+0,6
Singapores STI+0,6
Sydney ASX 200+1,1

Indeksværdi klokken 6.15.

/ritzau/FINANS