Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Agat Ejendomme Q1: Tabt voldgiftssag koster på bundlinjen

14/6 14:44

Agat Ejendomme kom ud af første kvartal med med røde tal på bundlinjen. Særligt en voldgiftssag har gjort indhug i indtjeningen. Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal.

Periodens resultat blev minus 9,5 mio. kr. Der er tale om voldgiftssagen vedrørende Strædet i Køge, som er byggeprojekt opført i perioden 2016 til 2018.

En sag, som ifølge Agat Ejendomme har påvirket det samlede resultat med 16,5 mio. kr.

- Den underliggende resultatudvikling i driften af koncernens shopping- og outletcentre har over de sidste år været i løbende fremdrift, når der ses bort fra covid-19-effekten, skriver selskabet i regnskabet.

I forbindelse med regnskabet for første kvartal fastholdes forventningerne til regnskabsåret 2021/22. Her lyder forventningen på et samlet koncernresultat før værdireguleringer og skat på 0 til 10 mio. kr.

- Ledelsen forventer, at den tidligere gode udvikling igen vil fortsætte fra medio 2021. Det kan allerede nu konstateres, at blandt andet koncernens outlet i Ringsted går bedre end forventet, og at koncernens øvrige centre også er kommet godt i gang efter genåbningen, skriver Agat Ejendomme.

I første kvartal realiserede selskabet en omsætning på 17,2 mio. kr. Det skal sammenlignes med en omsætning på 60 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

Bruttoresultatet endte i 5,1 mio. kr. mod 5,4 mio. kr. samme periode sidste år.

- Bestyrelsen ønsker større ledelsesmæssigt fokus på ejendomsporteføljen, mere enkelhed og transparens, mindre kapitalbindinger og et større finansielt råderum, fremgår det af regnskabet.

Tabel for Agat Ejendommes regnskab for første kvartal af 2021/22:

Mio. kr.
Q1 2021/22
Q1 2020/21
FY 2020/21
Nettoomsætning
17,2
60,0
161,6
Bruttoresultat
5,1
5,4
-101,5
Resultat før skat
-11,4
-12,3
-133,8
Nettoresultat
-9,5
-12,0
-138,9

Agat Ejendommes forventninger til 2021/22:

Mio. kr.
Ved Q1
Før Q1
Resultat før værdireguleringer og skat
0 til 10
0 til 10

/ritzau/FINANS