Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tidligere direktør i Danske Bank er med i hvidvasksøgsmål

18/6 07:28

Ivar Heggem, der er tidligere direktør i Danske Banks norske datterselskab, er del af en gruppe på 13 private investorer, som sagsøger Danske Bank for det kurstab, de har lidt på deres aktier som følge af hvidvasksagen.

Det skriver dagbladet Børsen.

Ivar Heggem sad frem til 2011 som direktør for den afdeling i Norge, der betjener landets rigeste privatkunder med en formue på mindst 20 mio. kr.

Nu kræver han en erstatning for at have tabt penge på hvidvaskforløbet, da han mener, at både direktionen og bestyrelsen grundlæggende har svigtet deres ansvar.

Det er i hans øjne uforståeligt, at de danske myndigheder ikke mener, at der er grundlag for en straffesag, men har meddelt påtaleopgivelse til Thomas Borgen og de øvrige tidligere sigtede chefer.

- At ingen i topledelsen kan drages til ansvar er fuldstændig utroligt. Alle skal opføre sig ordentligt i forretningslivet, og hvis man ikke gør det, så må man tage ansvaret og ikke bare tage 20-25 mio. kr. i lommen, og gå på ferie i 20 år. Der bliver nødt til at være retfærdighed, siger Ivar Heggem til Børsen.

Præcis hvor stor en erstatning den tidligere direktør jagter, vil han ikke oplyse, men han fortæller, at der er tale om et encifret millionbeløb.

Danske Bank fastholder konsekvent, at man vil forsvare sig i retten mod de utilfredse investorer, og banken har ikke erkendt at have handlet erstatningspådragende.

Link til originalartikel (for abonnenter): https://borsen.dk/nyheder/finans/tidligere-direktor-i-danske-bank-bag-hvidvasksogsmaal

/ritzau/FINANS