Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Orphazyme/Guggenheim: Anbefaling sænkes til "sælg" fra "neutral"

21/6 15:58

Orphazymes amerikanske ADR-notering har fået sænket sin anbefaling til "sælg" fra "neutral" af finanshuset Guggenheim Securities, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder afviste at godkende selskabets markedsføringsansøgning for et vigtigt medikament.

Det skriver Bloomberg News.

Finanshuset giver ved samme lejlighed biotekaktien et kursmål på 1 dollar svarende til 6,25 kr.

- I betragtning af de seneste skuffelser, mangel på fremtidige udviklingsmuligheder og behovet for finansiering af den fortsatte drift, så er der betydelig nedadrettet kursrisiko fra nuværende niveauer, skriver analytiker Yatin Suneja.

Analytikeren tilføjer, at der er en meget lille mulighed i aktien samt at det kan give bedst mening at afvikle selskabet.

Orphazyme-aktien dykker mandag med 22,9 pct. til 43,20 kr.

Fredag dykkede aktien med 44 pct., efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, ikke vil godkende lægemiddelkandidaten Arimoclomol til behandling af Niemann-Pick type C (NPC), giver også anledning til ændringer i analytikerkredse.

/ritzau/FINANS