Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Tokyo på himmelflugt i generelt positivt Asien - NY

22/6 06:56

De asiatiske aktier ligger med stigninger tirsdag, og i Tokyo er aktierne næsten på himmelflugt - godt på vej til at udslette tabene over de seneste dages handel.

- Efter rekylet på Wall Street har investorerne tillid til at begynde at købe japanske aktier igen. Markedet har prissat en renteforhøjelse fra Federal Reserve til næste år, og det ser ud til at være der. Jeg tror ikke på tre eller fire stigninger bliver prissat, siger chefstrateg Masahiro Ichikawa fra Sumitomo Mitsui DS Asset Management i Tokyo til Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,4 pct.

Sideløbende indikerer de store amerikanske indeksfutures stigninger på 0,1-0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Japan tør investorer igen at satse aktivt.

- Vaccine-udbredelse skrider frem i Japan, så lidt efter lidt vil den økonomiske aktivitet vende tilbage til det normale, siger Masahiro Ichikawa.

Det toneangivende aktieindeks Nikkei ligger med en gevinst på 3,0 pct., og det brede Topix-indeks stiger 3,1 pct.

På det kinesiske fastland er investorerne knap så positive. Shanghai Composite øger 0,8 pct., og CSI 300 stiger 0,5 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks ligger samtidig så godt som uændret.

På de øvrige børser ligger Kospi-indekset i Seoul med et plus på 0,8 pct., Taiwans Taiex-indeks øger 0,5 pct., mens Singapores Strait Times-indeks falder 0,3 pct.

Australiens ASX-indeks ligger med et plus på 1,8 pct. kort før lukketid.


Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+3,0
Topix+3,1
Hongkongs Hang Seng0,0
China Shanghai Composite+0,8
China CSI 300
+0,5
Taiwan Taiex+0,5
Sydkoreas Kospi+0,8
Indiens BSE Sensex+0,8
Singapores STI-0,3
Sydney ASX 200+1,8

Indeksværdi klokken 6.15

/ritzau/FINANS