Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

MT Højgaard-enhed køber Nembyg - NY

22/6 09:13

MT Højgaards forretningsenhed Enemærke & Petersen har købt i Nembyg.

Det meddeler MT Højgaard tirsdag morgen.

Enemærke & Petersen har købt 60 pct. af aktierne i Nembyg for 41 mio. kr., mens de prisen for de resterende 40 pct. vil blive fastsat ved en earn-out-model baseret på Nembygs resultater, fremgår det af meddelelsen.

- Nembyg er et rigtig godt match for Enemærke & Petersen i kraft af de mange lighedspunkter i projekttilgang og entreprisetyper. Nembyg har en stærk markedsposition i Sydjylland, og der er gode muligheder for at skalere virksomheden og udvide den geografiske radius. Vi glæder os til at samarbejde med ledelse og medarbejdere om at skabe vækst og værdi for kunderne i de kommende år, udtaler Henrik Mielke, administrerende direktør i Enemærke & Petersen, i meddelelsen.

Nembyg fortsætter under eget navn, og alle aktiviteter videreføres, oplyser MT Højgaard.

MT Højgaard-aktien falder efter ti minutters handel 2,3 pct. til 209 kr.

/ritzau/FINANS