Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens danske avisuddrag med Bauhaus, Lars Rohde og Lego

24/6 06:51

BØRSEN

NY FOND STÅR KLAR MED 1,5 MIA. KR. TIL VÆKSTVIRKSOMHEDER

Det offentligt-private samarbejde Dansk Vækstkapital lukker nu første investeringsrunde i den tredje fond på 1,5 mia. kr. (side 4).

BAUHAUS-CHEF: HACKERNE HAR OVERTAGET AL STYRINGEN HOS OS

Byggemarkeskæden Bauhaus er blevet ramt af et omfattende hackerangreb, der siden lørdag har lukket it-systemerne ned. Bauhaus-direktør Mads Jørgensen overvejer at betale løsesum til hackerne, for igen at få kontrol (forside, side 6-7).

STRATEG: C25-INDEKSET FÅR COMEBACK I ANDET HALVÅR

C25-indekset må se sig overhalet af adskillige andre nationale indeks i år, men strateg forudser et snarligt comeback (forside, side 16-17).

REGERINGEN ER KLAR TIL AT LAGRE CO2 FRA HELE VERDEN I NORDSØEN

Regeringen står parat til at tillade import af indfanget CO2 fra andre lande for at lagre den. Det vil være med til at nedbringe den globale udledning af drivhusgasser, og ifølge klimaminister Dan Jørgensen kan det blive et erhvervseventyr (forside, side 10-11).

LARS ROHDE SLÅR TILBAGE MOD KRITIKERE AF BOLIGINDGREB

Nationalbankens forslag om et låneindgreb har mødt stor modstand siden forslaget blev fremlagt. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, fastholder dig at man skal gøre noget nu (side 12).

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE BANK KÅRES IGEN SOM NR. 1

Trods hvidvaskskandaler er Danske Bank for tredje år i træk kåret som den bedste bank, viser dette års Prospera-undersøgelse (side 2).

(forside, side 14).

FREMTIDENS LEGO-KLODS SKAL LAVES AF SODAVANDSFLASKER

Efter årelange eksperimenter og store investeringer har Lego nu opfundet en bæredygtig version af den ikoniske plastikklods (forside, side 4).

NØDRÅB: KRAV OM CORONAPAS KVÆLER BESØG FRA UDLANDET

Juli er årets vigtigste måned for mange af landets attraktioner, men krav om coronapas vil holde mange gæster og turister væk. Kravet skal derfor droppes fra 1. juli, lyder det fra branchen og fra Dansk Erhverv (forside, side 10-11).

JYSK-FAMILIENS PENGETANK KØBER SIG IND I FORMUEPLEJE

Familiekoncernen bag Jysk, Lars Larsen Group, har meldt klart ud, at 17 mia. skal sendes ud i investeringer. Som led i den plan har selskabet netop givet tilbud om at blive storaktionær i Formuepleje (forside, side 6-7).

DSB VIL OVERVÅGE KUNDER MED MOBILDATA

DSB har netop indgået en aftale med teleselskabet 3 om indsamling af mobildata for at få et mere præcist indblik i DSB-passagerers rejsevaner (side 8).

BERLINGSKE BUSINESS

BECH-BRUUN TABER HØJPROFILERET HABILITETSSAG

Landsretten har fastslået, at det var helt korrekt, da Advokatnævnet beordrede Bech-Bruun til at tilbagebetale et salær til Skatteministeriet og samtidig gav bøder til firmaets advokater for inhabilitet. Nu går Bech-Bruun til Højesteret (side 3).

ROSKILDE FESTIVAL-DIREKTØR: SÅDAN VIL FREMTIDENS FESTIVALER SE UD EFTER CORONA

Roskilde Festival afholder i de kommende uger en række zoneopdelte koncerter i stedet for den normale festival. I et interview giver direktør Signe Lopdrup et bud på, hvordan den nye coronavirkelighed efterlader fremtidens festivaler (forside, side 4-5).

NETTO INDFØRER KLIMA-MÆRKNING SOM DEN FØRSTE BUTIKSKÆDE I DANMARK

Netto vil i fremtiden mærke fødevarer med deres klimaaftryk, for at gøre danskerne bevidste om mad- og drikkevarers miljømæssige påvirkning. Salgsorganisation for gartnerier advarer dog om slagside, når eksempelvis alle tomater skæres over én kam (forside, side 8-9).

/ritzau/FINANS