Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk: USA-myndigheder lover fortsat pres på rederier

12/7 06:35

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har fredag underskrevet et dekret, som skal tvinge de føderale myndigheder til i højere grad at skabe bedre konkurrenceforhold i en række sektorer.

En af de fremhævede "konkurrencesvage" brancher er rederisektoren og særligt søtransporten af containere, hvor ti selskaber sidder på 85 pct. af markedet. Netop her opfordrer præsidentens dekret myndighederne i Federal Maritime Commission til kraftigt at håndhæve reglerne, så eksportørerne ikke rammes af "excorbitante priser", skriver Bloomberg News.

Og tilsynet synes at have hørt meldingen fra Det Hvide Hus.

- Vi har øget vores overvågning af containerrederiernes alliancer for at finde bevis på opførsel, der hæmmer konkurrencen på rater og kapacitet, og vi vil fortsat gøre det, da covid-19- og importkrisen fortsætter, udtaler tilsynets formand, Daniel Maffei, i en pressemeddelelse.

Containerraterne er skudt i vejret i 2021 på grund af flaskehalse i forsyningskæden efter den globale genåbning, men fra USA sejler skibene ofte tilbage med tomme containere frem for at tage varer med fra amerikanske eksportører, fordi de skal direkte tilbage til Kina og tage varer med derfra. Federal Maritime Commission har allerede indledt en undersøgelse af de forhold.

Daniel Maffei, der blev udpeget af for nogle måneder siden, har dog tidligere udtalt, at det er svært for kommissionen at gribe kraftigt ind over for ocean-alliancerne.

- Alliancer er det værste system, bortset fra alternativerne, sagde han med lån fra Winstonn Churchill i juni til Bloomberg News.

Det er værd at bemærke, at der ikke rigtig er nogle amerikanske aktører blandt de største containerrederier. Halvdelen af de store navne hører hjemme i Europa, herunder Maersk Line, mens resten er fra Asien.

/ritzau/FINANS