Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk vil redesigne ocean-netværk i Vest- og Centralasien

15/7 07:11

Mærsk vil redesigne sit ocean-netværk i Vest- og Centralasien for at forbedre hastigheden til markedet, give højere forudsigelighed samt tilbyde mere fleksibilitet til kundernes forsyningskæder.

Det skriver Mærsk torsdag i en meddelelse.

Forsyningskæderne har siden begyndelsen af covid-19-pandemien oplevet en perfekt storm, siger Mads Skov-Hansen, chef for containerrederidriften i Vest- og Centralasien for Maersk.

- Det enestående omfang af operationelle udfordringer, der begrænser udbuddet under pandemien og den stærke efterspørgselsstigning har samtidig ført til betydelige flaskehalse, kapacitetsproblemer og uforudsete forsinkelser på tværs af forsyningskæder, siger Mads Skov-Hansen, der fortsætter:

- Det fik os til at redesigne vores ocean-netværk for at overvinde disse udfordringer og gøre vores kunders forsyningskæder mere modstandsdygtige.

Ocean-netværket for Vest- og Centralasien forbinder blandt andet Indien, Bangladesh, Sri Lanka, Pakistan, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien med resten af verden.

/ritzau/FINANS