Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Lille rentefald i vente

19/7 07:15

Der er lagt op til mindre rentefald fra starten på det danske obligationsmarked mandag, hvor markedsdeltagerne ventes at forholde sig i ro indtil dagens nøgletal fra især USA bliver offentliggjort.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked vil åbne med tendens til mindre rentefald, skriver seniorøkonom Kim Blindbæk fra Sydbank i et notat mandag morgen.

Renten på den toneangivende tiårige T-bond endte fredag uændret i 1,30 pct. efter torsdagens fald på 5 basispoint og onsdagens tab på 6 basispoint. Mandag morgen er der igen rentefald, idet den tiårige T-bond forrentes med knap 1,28 pct. på markedet i Tokyo.

Det er godt 3 basispoint under niveauet, da handlerne gik på weekend i Danmark.edag.

Renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i 2031 faldt 3 basispoint til 0,07 pct. fredag.

INGEN NØGLETAL AF BETYDNING

Mandag er ganske sløj, når det gælder økonomiske nøgletal. Eurozonen byder på produktionen inden for bygge og anlæg, mens der fra USA kommer NAHB-boligindeks.

Det tvinger investorerne til at finde andre græsgange, og her kan eftermiddagens offentliggørelsen af Den Europæiske Centralbanks (ECBs) PEPP-opkøb være af interesse.

- Hvis opkøbene er noget lavere end 20 mia. euro, kan det presse obligationsrenterne lidt op, vurderer Kim Blindbæk.

/ritzau/FINANS