Asien: Store kursfald afløst af forsigtig optimisme - NY
27/7 06:44
De asiatiske aktiemarkeder er faldet mere til ro oven på mandagens massive kursfald, og investorerne er forsigtigt optimistiske i forventning om gode regnskaber fra de store amerikanske tech-virksomheder.
Samtidig afventes den amerikanske centralbank, Federal Reserves, pengepolitiske møde tirsdag og onsdag.
- Det handler om overskud og Fed. De næste par dage bliver monumentale, da alle forsøger at finde ud af, hvor stærke virksomhederne grundlæggende er i øjeblikket og i sammenhæng med de økonomiske udsigter og den pengepolitiske indstilling, siger analytiker Kyle Rodda fra IG Markets ifølge Reuters.
MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan siger 0,3 pct.
Sideløbende peger de store amerikanske indeksfutures på fald på 0,1-0,4 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.
I Japan standser investorerne op.
- Ved et niveau på 28.000 indtager investorerne en vent-og-se-holdning, inden de prøver at tage Nikkei højere, siger chefstrateg Masahiro Ichikawa fra Sumitomo Mitsui DS Asset Management i Tokyo til reuters.
Det toneangivende aktieindeks Nikkei 225 stiger 0,6 pct., og det brede Topix-indeks øger 0,7 pct.
På det kinesiske fastland er markedsdeltagerne yderst forsigtige efter mandagens styrtdyk.
Shanghai Composite stiger 0,1 pct., mens CSI 300 dropper 0,4 pct.
Hongkongs Hang Seng-indeks trækker samtidig ned med 1,0 pct.
På de øvrige børser ligger Kospi-indekset i Seoul med et plus på 0,7 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger 0,5 pct., mens Taiwans Taiex-indeks dropper 0,6 pct.
Australiens ASX-indeks ligger med et plus på 0,5 pct. kort før lukketid.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +0,6 |
| Topix | +0,7 |
| Hongkongs Hang Seng | -1,0 |
| China Shanghai Composite | +0,1 |
| China CSI 300 | -0,4 |
| Taiwan Taiex | -0,6 |
| Sydkoreas Kospi | +0,7 |
| Indiens BSE Sensex | +0,1 |
| Singapores STI | +0,5 |
| Sydney ASX 200 | +0,5 |
Indeksværdi klokken 6.15.
/ritzau/FINANS
