Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Rød markedsafslutning på rystende uge - NY

30/7 06:49

De asiatiske aktiemarkeder ligger et godt stykke under balancepunktet fredag, hvor de regionale aktier igen vender den tunge ende nedad efter en måned med de største udsving siden de globale pandemiske nedlukninger i marts sidste år.

Fredagens tab på aktiemarkedet er dog moderat sammenlignet med de kraftige fald tidligere på ugen, der blev udløst af investorfrygt over effekten af myndighedstiltag i Kina mod uddannelses-, ejendoms- og teknologisektoren, der sendte chokbølger gennem de asiatiske markeder op til afslutningen af det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hvor stramninger af pengepolitikken igen blev udskudt.

- Det er tydeligt, at investorerne er rystede over det lovgivningsmæssige nedslag. Der tales om stramninger, og mange, som har nydt godt at coronavirus, er stort set alle i teknologisektoren. Vi forventer, at tekniske indeks bliver udfordret på kort sigt, siger porteføljeforvalter Michael Frazis fra Frazis Capital Partners i Sydney til Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,8 pct.

Sideløbende peger de store amerikanske indeksfutures på fald på 0,3-1,3 pct. - størst i Nasdaq-futuren - når markedet i New York åbner senere på dagen.

Det japanske aktiemarked er præget af nervøsitet efter skuffende amerikanske regnskaber efter børstid i New York.

Det toneangivende aktieindeks Nikkei 225 falder 1,6 pct., og det brede Topix-indeks dropper 1,1 pct.

På det kinesiske fastland er markederne fortsat rystede efter de seneste dages voldsomme udsalg. Det betyder, at investorerne må ændre strategi.

- Når det kommer til Kina, skal man tilpasse sin investeringsstrategi til det, regeringen ønsker. Så tror jeg generelt, at man kommer til at klare sig ganske godt i den situation, siger analytiker Chris Weston fra Pepperstone Financial til Bloomberg Television ifølge AFP.

Shanghai Composite falder 0,5 pct., og CSI 300 dropper 1,0 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks dykker samtidig 2,1 pct.

På de øvrige børser ligger Kospi-indekset i Seoul med et minus på 0,4 pct., og Taiwans Taiex-indeks dykker 1,0 pct.

Singapores Strait Times-indeks og Australiens ASX-indeks ligger begge så godt som uændrede.


Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,6
Topix-1,1
Hongkongs Hang Seng-2,1
China Shanghai Composite-0,5
China CSI 300
-1,0
Taiwan Taiex-0,4
Sydkoreas Kospi-1,0
Indiens BSE Sensex+0,1
Singapores STI0,0
Sydney ASX 2000,0

Indeksværdi klokken 6.15.

/ritzau/FINANS