Asien: Generelle fald uden for Tokyo - NY
10/8 06:41
De asiatiske aktier ligger med generelle fald uden for Japan, mens markedet i Tokyo holder fast i en positiv stemning.
De mange coronatilfælde i store dele af Asien trækker ned, da vedvarende bekymringer over spredningen af Delta-varianten udløser fald i flere af de finansielle markeder.
- Da Delta-varianten breder sig, fortsætter kapitalforvaltere, der var overinvesterede i genåbningen, med at afvikle den handel, fordi den ikke fungerer lige for tiden, siger analytiker Dennis Dick fra Bright Trading til Reuters.
MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan dropper 0,4 pct.
Sideløbende peger de store amerikanske indeksfutures på kursfald på 0,1-0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.
I Tokyo trækker en svækket japansk yen de store indeks op.
- Efter en blandet udvikling i de amerikanske aktier understøtter den billigere yen og gevinster i de kinesiske aktier det japanske marked, siger seniorstrateg Yoshihiro Ito fra Okasan Online Securities ifølge Reuters.
Det toneangivende aktieindeks Nikkei 225 stiger 0,1 pct., og det brede Topix-indeks øger 0,3 pct.
Hongkongs Hang Seng-indeks trækker samtidig op med 0,3 pct.
Modsat er aktierne på det kinesiske fastland negative. Shanghai Composite viger 0,1 pct., og CSI 300 falder 0,5 pct.
Hongkongs Hang Seng-indeks trækker samtidig op med 1,6 pct.
På de øvrige børser ligger Kospi-indekset i Seoul med et minus på 0,8 pct., Taiwans Taiex-indeks viger 0,9 pct., mens Singapores Strait Times-indeks øger 0,6 pct.
Australiens ASX-indeks ligger med et plus på 0,2 pct. kort før lukketid.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +0,1 |
| Topix | +0,3 |
| Hongkongs Hang Seng | +0,3 |
| China Shanghai Composite | -0,1 |
| China CSI 300 | -0,5 |
| Taiwan Taiex | -0,9 |
| Sydkoreas Kospi | -0,8 |
| Indiens BSE Sensex | +0,5 |
| Singapores STI | +0,6 |
| Sydney ASX 200 | +0,2 |
Indeksværdi klokken 6.15.
/ritzau/FINANS
