Zealand Pharma fortsætter med store investeringer i pipelinen
12/8 15:50
Zealand Pharma leverer fortsat et dundrende underskud og en relativ beskeden omsætning. Det er dog som planlagt og skyldes store investeringer i udviklinspipelinen. Biotekselskabet fastholder da også forventningerne til hele året.
Det fremgår af regnskabet for første halvår.
Omsætningen i halvåret blev 132,1 mio. kr. og for andet kvartal 84,3 mio. kr.
Driftsomkostningerne er markant højere end i 2020. For halvåret er de opgjort til 616,6 mio. kr. og for andet kvartal 331,8 mio. kr. mod 437,2 mio. kr. og 331,8 mio. kr. i de samme periode året før.
Underskuddet blev 304,3 mio. kr. i kvartalet og 545,4 mio. kr. for halvåret henholdsvis cirka fem gange større og mere end dobbelt så stort i den tilsvarende periode i 2020.
Zealand Pharma fik i marts den amerikanske lægemiddelstyrelses, FDA, godkendelse af selskabets nødpen Zegalogue med virkemidlet Dasiglucagon. Det er selskabets første godkendte produkt.
Midlet bruges som nødbehandling til diabetikere over 6 år, der oplever alvorlige episoder af for lavt blodsukker - hypoglykæmi. Midlet blev lanceret i juni i USA.
Zealand hentede ved en emission i januar et bruttoprovenu på 749 mio. kr.
Ved udgangen af halvåret har selskabet knap 1,3 mia. kr. likvider og let omsættelige aktiver. Ved udgangen af første halvår sidste når var de likvide beholdninger knap 1,7 mia. kr.
Zealand Pharma fastholder forventningerne til regnskabsåret 2021.
Selskabet venter dermed fortsat nettodriftsomkostninger i niveauet 1250 mio. kr. plus/minus 10 pct. samt en omsætning fra produktsalg på 220 mio. kr. plus/minus 10 pct.
TABEL
Zealand Pharmas regnskab for første kvartal i 2021:
| Mio. kr. | Q2 2021 | Q2 2020 | H1 2021 | H1 2020 | FY 2020 |
| Omsætning | 84,3 | 221,0 | 132,1 | 233,4 | 353,3 |
| Nettodriftsomkostninger | 331,8 | 247,5 | 616,6 | 437,2 | -1092,1 |
| Heraf forsknings- og udviklingsomkostninger | 149,7 | 127,0 | 285,0 | 291,7 | -604,1 |
| Resultat af primær drift | -289,9 | -53,7 | -550,8 | -230,9 | -792,4 |
| Resultat før skat | -304,3 | -59,6 | -545,4 | -239,9 | -839,7 |
Zealand Pharmas forventninger til 2021:
| Mio. kr. | Ved Q2 2021 | Før Q2 2021 |
| Nettodriftsomkostninger | omkring 1250 | omkring 1250 |
| Omsætning fra produktsalg | omkring 220 | omkring 220 |
/ritzau/FINANS
