Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Kun marginale ændringer i vente

13/8 07:02

Der er kun lagt op til marginale ændringer i renterne på de danske statspapirer fra åbningen fredag.

Internationalt har renterne ikke bevæget sig ret meget.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation tikkede op torsdag med 1 basispoint til 1,36 pct. Fredag morgen falder renten tilbage til 1,35 pct. på markedet i Tokyo.

Det er samme niveau, som da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.

- Vi forventer, at det danske obligationsmarked vil åbne med stort set uændrede renter, skriver makroanalytiker Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat fredag morgen.

Torsdag faldt renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation en smule, men endte oprundet i minus 0,15 pct. Det var uændret fra onsdag.

KUN FÅ NØGLETAL

Der er ikke meget i den økonomiske kalender, der kan påvirke renterne fredag.

Fra eurozonen kommer handelsbalance, og fra USA står der først importpriser på programmet.

Først ud på eftermiddagen er der tal med lidt kød på i form af Michigan-tillidsindeks for august.

Indekset vil kunne afspejle effekten af den fortsatte fremgang på arbejdsmarkedet på forbrugernes humør. Modsat kan udbredelsen af deltavarianten trække ned.

- Falder forbrugertilliden, kan det presse renterne en anelse ned, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

/ritzau/FINANS