Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Optimismen har fået overtaget efter sur start - NY

18/8 06:45

De asiatiske aktiemarkeder startede onsdag med overvejende risikoaversion af frygt for global afmatning grundet spredningen af coronavirussets Delta-variant. Men optimismen har fået overtaget i formiddagens løb og en vending i de amerikanske aktieindeksfutures giver yderligere positive strømninger i de asiatiske markeder.

- Der er prissat ret meget vækst, og det er virkelig et spørgsmål om at kunne levere den indtjening per aktie og om disse multipler er berettigede. Det, jeg er bekymret for, er, om vi får et miljø, hvor vi ser højere priser, men ikke nødvendigvis den vækst, som der ventes, siger investeringschef Nancy Davis fra Quadratic Capital til Bloomberg tv.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,4 pct.

Sideløbende indikerer futures på de store amerikanske aktieindeks stigninger på 0,1-0,2 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo trækker de defensive aktie højere, mens de cykliske aktier har det sværere grundet bekymringer om Delta-variants effekt på det økonomiske opsving.

Sagens japanske eksporttal vidner fortsat om kraftige stigning omend på baggrund af sidste års corona-nedlukning.

Det toneangivende aktieindeks Nikkei 225 øger 0,8 pct., og det brede Topix-indeks stiger 0,7 pct.

De kinesiske aktieinvestorer er også med på den positive vogn. Shanghai Composite stiger 0,6 pct., og CSI 300 øger 0,7 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks trækker samtidig op med 0,8 pct.

På de øvrige børser ligger Kospi-indekset i Seoul med et plus på 0,8 pct., Taiwans Taiex-indeks stiger 0,4 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger 0,9 pct.

Australiens ASX-indeks ligger med et plus på 0,1 pct. kort før lukketid.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,8
Topix+0,7
Hongkongs Hang Seng+0,8
China Shanghai Composite+0,6
China CSI 300
+0,7
Taiwan Taiex+0,4
Sydkoreas Kospi+0,8
Indiens BSE Sensex+0,5
Singapores STI+0,9
Sydney ASX 200+0,1

Indeksværdi klokken 6.15.

/ritzau/FINANS