Asien: Investorerne kører videre i mandagens positive spor - NY
24/8 06:43
De asiatiske aktieinvestorer fortsætter mandagens positive takter og afspejler nye stigninger på Wall Street i kølvandet af det fulde godkendelse af Pfizer/Biontech-vaccinen fra de amerikanske sundhedsmyndigheder.
- Markederne stiger, da forventningerne til et hurtigere økonomisk opsving blev hævet af den amerikanske godkendelse af Pfizers vaccine, siger seniorstrateg Shuji Hosoi fra Daiwa Securities i Tokyo til Reuters.
MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 1,2 pct.
Sideløbende peger de store amerikanske indeksfutures på stigninger på 0,1-0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.
I Tokyo trækker storinvestoren Softbank Group op med 2,1 pct., og de chiprelaterede aktier øger efter en stærk afslutning på Philadelphia Semiconductor Index. Det giver stigninger til Tokyo Electron på 2,3 pct. og til Advantest på 2,5 pct.
- Om de japanske aktier kan fortsætte fremdriften vil afhænge af, hvordan Japan kan komme med foranstaltninger til at stoppe yderligere stigning i nye infektioner, siger Shuji Hosoi.
Det toneangivende aktieindeks Nikkei 225 stiger 1,0 pct., og det brede Topix-indeks øger samtidig 1,1 pct.
På det kinesiske fastland er markedsdeltagernes ligeledes positive. Shanghai Composite stiger 1,0 pct., og CSI 300 øger 1,1 pct.
Hongkongs Hang Seng-indeks trækker samtidig op med 1,6 pct.
På de øvrige børser ligger Kospi-indekset i Seoul med et plus på 1,4 pct., Taiwans Taiex-indeks stiger 0,4 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger 0,7 pct.
Australiens ASX-indeks ligger med et plus på 0,3 pct. kort før lukketid.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +1,0 |
| Topix | +1,1 |
| Hongkongs Hang Seng | +1,6 |
| China Shanghai Composite | +1,0 |
| China CSI 300 | +1,1 |
| Taiwan Taiex | +0,4 |
| Sydkoreas Kospi | +1,4 |
| Indiens BSE Sensex | +0,2 |
| Singapores STI | +0,7 |
| Sydney ASX 200 | +0,3 |
Indeksværdi klokken 6.15.
/ritzau/FINANS
