Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

MT Højgaard Q2: Fordobler ordreindgangen - fastholder forventningerne

27/8 08:07

MT Højgaard fastholder sine forventninger til en omsætning i år på 6800 mio. kr., hvilket er en vækst på 13 pct. i forhold til udkomme sidste år.

Det er blandt andet en solid ordrebeholdning, der er årsagen til væksten, påpeger koncernen i sit regnskab for andet kvartal.

Ordrebeholdningen lå på 9,7 mia. kr. ved udgangen af juni mod 6,6 mia. kr. på samme tidspunkt sidste år.

Ser man på ordreindgangen, steg den i andet kvartal i år til 3000 mio. kr. mod 1586 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

I det første halve år af 2021 endte ordreindgangen på 4,8 mia. kr., hvilket er 64 pct. højere end i perioden sidste år.

- Den stærke ordreindgang viser, at vi er konkurrencedygtige, og at der er god efterspørgsel på de områder, hvor forretningsenhederne har noget særligt at byde på. Med den samlede ordreportefølje er vi godt i gang med at lægge en solid bund under de kommende års aktivitet, siger Morten Hansen, der er koncernchef i entreprenørkoncernen.

Mens omsætningen steg til 1743,1 mio. kr. i april, maj og juni i år fra 1401,1 mio. kr. i samme periode sidste år, så blev nettoresultatet et underskud på 1,1 mio. kr. mod et plus på 19,3 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

Men koncernchefen påpeger i regnskabet, at det er helt som ventet:

- Resultatmæssigt er vi, hvor vi skal være. Vi har hele tiden sagt, at 2021 ville blive bagtungt, og vi regner uændret med en betydeligt bedre indtjening i andet halvår i takt med, at vi øger produktionen, udnytter kapaciteten bedre og sælger flere egenudviklede projekter, siger Morten Hansen.

DRIFTSRESULTATET VENTES FORTSAT AT VÆKSTE

Driftsresultatet (EBIT) ventes at stige med 29 pct. i år til 160 mio. kr. fra 124 mio. kr. i 2020.

- Den forventede fremgang i andet halvår vil blive drevet af den nye ordreportefølje, bedre marginer, højere kapacitetsudnyttelse og markant stigende indtægter fra salg af projekter og projektejendomme, skriver MT Højgaard i regnskabet og påpeger, at 93 pct. af årets forventede entrepriseomsætning var kontraheret ultimo juni.

Det påpeges, at markedsforholdene er positive i Danmark, mens covid-19 fortsat fortsat er en joker og ventes at påvirke den internationale forretning.

Tabel for MT Højgaard-koncernens regnskab for andet kvartal af 2021:

Mio. kr.
Q2 2021
Q2 2020
FY 2020
Omsætning
1743,1
1401,1
5950,8
EBIT
11,8
30,4
52,4
Resultat før skat
-1,1
19,3
0,9
Nettoresultat
-1,1
19,3
100,8
Ordreindgang
300015867506

MT Højgaard-koncernens forventninger til 2021:

Mio. kr.
Ved Q2 2021
Før Q2 2021
Omsætning
6800
6800
EBIT
160
160

/ritzau/FINANS