Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Oliepriser i fortsat opsving efter forsyningsbekymringer

14/9 07:07

Oliepriserne er steget en smule tirsdag morgen i forhold til niveauet ved den danske børslukketid mandag.

Priserne er på vej tilbage til et prisniveau, der matcher det før coronapandemien. Udviklingen sker efter, at en den nye tropiske storm, Nicholas, måske er på vej til den Mexicanske Golf, hvor man fortsat kæmper med genopretningen efter orkanen Ida.

Det skriver Reuters.

Tirsdag morgen koster en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, 73,94 dollar mod 73,51 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 70,88 dollar mod 70,45 dollar mandag eftermiddag.

Mandagens pris på den amerikanske WTI-olie markerer første gang i næsten seks uger, hvor olieprisen ligger over 70 dollar. Begge ligger på omtrent det højeste niveau observeret siden start august.

Det opadgående marked kommer ifølge Reuters i hælene på, at den amerikanske sommersæson aftager. Dermed er der potentielle forsyningsstigninger fra planlagte frigivelser af reserver i både USA og Kina. Ydermere, er det muligt at olieeksporten fra Iran genoprettes, skriver Reuters.

På ædelmetalmarkedet koster en troy ounce guld tirsdag morgen 1790,96 dollar mod 1793,75 dollar mandag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber tirsdag morgen 9535,25 dollar mod 9529,25 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire