Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Hongkong-indeks dykker på bekymring over ejendomsselskab

20/9 06:59

Flere af de asiatiske aktiemarkeder dykker mandag, hvor investorerne sælger ud grundet bekymringer over udviklingen i ejendomssektoren. På mange af de store markeder - i Japan, Kina, Taiwan og Sydkorea - er der lukket på grund af helligdag.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger mandag til en tilbagegang på 1,9 pct. med få timers handel tilbage på et par af regionens børser.

Her er det særligt China Evergrande Group, der trækker for med et fald på 16,9 pct., hvilket også påvirker de øvrige ejendomsaktier.

- I dag ser vi en afsmittende effekt fra frygten for situationen i Kinas Evergrande brede sig, siger Jun Rong Yeap, markedsstrateg hos IQ Asia, ifølge Bloomberg News.

- Med de kinesiske markeder lukkede i dag, vil "risk-off"-bevægelsen blive fokuseret på Hongkong i dag, hvilket kan forværre salget, siger han.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 3,9 pct. og falder dermed til det laveste niveau i 11 måneder, skriver Bloomberg News.

Den kinesiske ejendomsgigant China Evergrande blev allerede i sidste uge rygtet på vej mod afgrunden, efter at gælden har hobet sig op i koncernen.

Og det kan betyde, at internationale investorer, der de seneste år har købt op i Kina, nu skal forberede sig på et fald på aktiemarkedet.

China Evergrande har siden maj været i problemer, og der er frygt for, at et kollaps her kan påvirke den kinesisk ejendomssektor generelt. Gælden lyder ifølge Reuters på op til 2000 mia. yuan - svarende til 305 mia. dollar.

Det australske ASX-200-indeks falder 2,0 pct., mens Singapores STI-indeks dykker 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
Lukket
TopixLukket
Hongkongs Hang Seng-3,9
China Shanghai CompositeLukket
China CSI 300
Lukket
Taiwan TaiexLukket
Sydkoreas KospiLukket
Indiens BSE Sensex-0,6
Singapores STI-0,4
Sydney ASX 200-2,0

Indeksværdi klokken 06.25.

.\\˙ MarketWire