Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Carlsberg får bøde på 100 mio. kr. i Indien

28/9 11:59

Konkurrencemyndighederne i Indien har tildelt Carlsberg en bøde på i omegnen af 100 mio. kr.

Det skrev Reuters fredag eftermiddag.

Også United Breweries, der blandt andet står for distribution af Heineken i Indien, bliver straffet i en langstrakt konkurrencesag. Det indiske bryggeri skal betale hele 650 mio. kr. for at overtræde konkurrencereglerne i Indien.

Ifølge afgørelsen har Carlsberg og United Breweries sammen med Anheuser Inbev overtrådt de indiske konkurrenceregler ved at have aftalt priser i flere indiske delstater, hvilket betegnes som priskartel.

Anheuser Inbev slipper uden bøde, da selskabet har ageret whistleblower over for konkurrencemyndigheden.

Oprindeligt skulle de tre bryggerier, der sidder på 88 pct. af det indiske ølmarked, bøde for i alt 1,59 mia. kr. Men et samarbejde med myndighederne har udløst en rabat.

Udover bøden til Carlsbergs indiske division får også den administrerende direktør Nilesh Patel en personlig bøde på cirka 150.000 kr. for sin rolle i sagen.

En talsperson fra Carlsberg har efter afgørelsen udtalt til Reuters, at bryggeriet vil studere afgørelsen fra konkurrencemyndighederne. Talspersonen ville dog ikke kommentere på bøden til selskabets topchef.

Bryggeriernes ulovlige samarbejde er ifølge de indiske konkurrencemyndigheder foregået i perioden 2007-18.

Carlsberg-aktien falder fredag 0,6 pct. til 1038,50 kr.

.\\˙ MarketWire