Opsvinget i kølvandet på coronakrisen har vist sig kraftigere end ventet - navnlig på arbejdsmarkedet - og det øger risikoen for en overophedning af økonomien.

Det vurderer Danske Bank i en ny analyse af den danske økonomi, hvor vækstprognosen målt i bruttonationalproduktet, BNP, for i år opjusteres til 4,0 pct. mod 3,0 pct. i bankens prognose fra juni. Omvendt nedjusteres forventningerne til BNP-væksten i 2022 til 3,0 pct. fra tidligere ventet 3,5 pct.

- Billedet er stærkere end i vores sidste prognose fra juni, når det gælder BNP, offentlige finanser og især arbejdsmarkedet, hvor jobvæksten har været ekstremt høj. Vi regnede med et langt hurtigere opsving efter coronakrisen end efter andre kriser, men vi er alligevel overraskede over, at vi på få måneder faktisk har nået en arbejdsløshed, der er lavere end før krisen, skriver Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

- Det er meget positivt, men også med til at øge risikoen for, at det går for hurtigt, og at vi får en problematisk overophedning og efterfølgende ny krise, lyder det videre fra cheføkonomen.

Det brandvarme arbejdsmarked presser virksomhederne, som melder om mangler på arbejdskraft. Det presser lønnen i vejret, og ifølge Danske Banks analyse tegner lønstigningerne til at blive de højeste siden 2009.

Samtidig mærker virksomhederne også ophedningen af global økonomi i form af mangel på materialer og transport, mens der også på det seneste har været store prisstigninger på el og gas.

- Omkostningen fra de højere priser på el og gas giver industrien en ekstra omkostning på op mod 600 mio. kr. om måneden, og det er især koncentreret i den tungere del af industrien, mens for eksempel medicinalindustrien ikke er så hårdt ramt, lyder det fra Las Olsen.

MODERAT FORBRUG OG RO PÅ HUSPRISER

Det er dog langt fra sikkert, at opsvinget går over i en decideret overophedning.

Selv om kursgevinster på aktiemarkedet, et brandvarmt boligmarked og udbetaling af indefrosne feriemidler i gennemsnit har givet husholdningerne flere penge mellem hænderne, er privatforbruget fortsat moderat i forhold til indkomsten.

Det samme pegede Nationalbanken også på i sin prognose for den danske økonomi i september.

Samtidig ser boligpriserne endelig ud til at være faldet til ro efter markante stigninger under coronakrisen, mens kreditvæksten er lav, og der er endnu ikke for alvor er tegn på stigende inflationspres ud over det, der kommer udefra, fremgår det af analysen.

Også finanspolitikken ventes at lægge en dæmper på den værste overophedning.

- Der kommer til at ske en markant finanspolitisk opstramning i 2022, og det er vores hovedscenarie, at det vil være nok til at undgå en overophedning, der lægger grunden til en ny krise, skriver Danske Bank.

Danske Bank venter nu en stigning i privatforbruget på 3,4 pct. i både 2021 og 2022 mod tidligere ventet 3,0 pct. i år og 4,0 pct. i 2022.

Derudover ses inflationen lande på 1,6 pct. i år og 1,3 pct. til næste år. I juni-prognosen ventede banken 1,2 pct. i både 2021 og 2022.

.\\˙ MarketWire