Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Pæne kursgevinster trods vigende udsigter - NY

11/10 06:41

De asiatiske investorer sender regionens aktieindeks op mandag, hvor især japanske og kinesiske teknologiaktier er efterspurgte trods vigende udsigter for den økonomiske fremgang.

- Vi har et miljø, hvor vi har forventninger til stigende inflation og faldende vækst, men det får mig ikke til at tror, vi er på vej til et miljø, hvor vi ser en vedvarende stagflation, siger markedsstrateg Kerry Craig fra JP Morgan Asset Management til Bloomberg tv.

MSCI's Asia APEX 50-indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 1,4 pct.

Sideløbende peger de store amerikanske indeksfutures på fald på 0,1-0,4 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo for aktiemarkedet en boost fra en til stadighed svagere yen, mens primierminister Fumio Kishidas kommentarer om, som han ikke - som eller tidligere overvejet - vil fortage ændringer i landets kapitalvindingsskat.

Bemærkningerne er ifølge Morgan Stanley et "de facto-skift i politikken".

- Markedets bekymringer om, at Kishida-administrationen vil lægge unødig stor vægt på omfordeling på bekostning af væksten bør i nogen grad dæmpes, skriver Morgan Stanley MUFG Securities i et notat mandag.

Det toneangivende aktieindeks Nikkei 225 stiger 1,6 pct., og det brede Topix-indeks øger samtidig 1,5 pct.

På det kinesiske fastland er markedsdeltagernes ligeledes positive. Shanghai Composite stiger 0,4 pct., og CSI 300 øger 0,5 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks trækker samtidig op med hele 2,2 pct.

På de øvrige børser ligger Singapores Strait Times-indeks med et plus på 0,1 pct., mens Australiens ASX-indeks falder 0,4 pct.

Børserne i Seoul og Taipei er lukket mandag.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+1,6
Topix+1,5
Hongkongs Hang Seng+2,2
China Shanghai Composite+0,4
China CSI 300
+0,5
Taiwan TaiexLukket
Sydkoreas KospiLukket
Indiens BSE Sensex+0,2
Singapores STI+0,1
Sydney ASX 200-0,4

Indeksværdi klokken 6.15.

/ritzau/FINANS