Råvarer: Oliepriserne stiger efter lempelser af coronarestriktioner
18/10 06:48
Oliepriserne stiger mandag morgen til den højeste pris i flere år. Både prisen på Brent- og WTI-råolie steg med mindst 3 pct. i sidste uge.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 85,79 dollar mod 84,71 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 83,48 dollar mod 82,19 dollar fredag eftermiddag.
Lempelser af restriktioner efter Covid-19 vil, ifølge analytikere fra ANZ Bank, sandsynligvis føre til højere forbrug af brændstof.
- Markedet for flybrændstof blev styrket af nyheder om, at USA i næste måned åbner sine grænser for vaccinerede udenlandske rejsende. Lignende tiltag i Australien og i hele Asien fulgte, siger analytikere fra ANZ Bank.
Udbuddet af olie fra USA kan dog stadig stige, skriver Reuters. De stigende råvarepriser får udvindere til at genoptage produktionen af olie. Den amerikanske olie- og gastælling, som er en tidlig indikator for fremtidig produktion, steg til sit højeste niveau siden april 2020, siger energiselskabet Baker Hughes Co.
Prisen på guld falder, mens kobberprisen stiger.
Mandag morgen koster en troy ounce guld 1768,03 dollar mod 1774,39 dollar fredag eftermiddag.
På markedet for industrimetaller koster et ton kobber mandag morgen 10.333,5 dollar mod 10.223,49 dollar fredag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
