Råvarer: Oliepriserne rammer flere års højdepunkt
25/10 07:05
Oliepriserne indleder ugen med stigninger. Det er fortsat udsigten til et stramt marked, der presser priserne i vejret, skriver Reuters.
På den ene side ses efterspørgslen efter råolie stige i takt med en højere aktivitet i samfundet efter coronapandemien, mens der fortsat ikke bliver skruet op for produktionen i en takt, som overbeviser markedet om, at prisniveauet vil falde tilbage.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 86,18 dollar - målt på december-futuren - mod 84,81 dollar fredag eftermiddag.
Prisen var tidligere på morgenen oppe i 86,43 dollar i det højeste niveau siden oktober 2018, skriver Reuters
Den amerikanske WTI-oliefuture handles samtidig i 84,57 dollar mod 82,67 dollar fredag eftermiddag. Tidligere på sessionen var prisen oppe i 84,76 dollar, hvilket var det højeste niveau siden oktober 2014.
På markedet for industrimetaller koster et ton kobber mandag morgen desuden 9879 dollar mod 9756 dollar fredag eftermiddag.
Fredag morgen koster en troy ounce guld 1800,81 dollar mod 1811,920 dollar torsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
