Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Schweizisk Genmab-partner slog forventningerne i tredje kvartal - NY

26/10 08:11

Genmab-partneren Novartis slog analytikernes forventninger i tredje kvartal, hvor blandt andet kerneindtjeningen per aktie, EPS, endte højere end ventet. I kvartalet har det schweiziske selskab blandt andet fået gang i salget af Kesimpta, som Genmab modtager royalties for.

Det skriver Bloomberg News.

Novartis omsatte marginalt over analytikernes forventninger med 13,03 mia. dollar, mens analytikerne ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet 13 mia. dollar.

Salget af det schweiziske medicinalselskabs lægemidler slog ligeledes analytikernes forventninger - dog med undtagelse af midlet mod sklerose, Mayzent, der omsatte for 76 mio. dollar mod ventet 78,8 mio. dollar.

Særligt Cosentyx, der blandt andet bruges til lindring af psoriasis, bidrog til omsætningen med et salg for 1,25 mia. dollar mod ventet 1,17 mia. dollar.

Kerne-EPS'en landede på 1,71 dollar mod ventet 1,64 dollar.

Novartis sælger lægemidlet Kesimpta for Genmab, som modtager royalties for salget.

Salget af Kesimpta steg betragteligt i tredje kvartal sammenlignet med samme periode året forinden.

I tredje kvartal af 2021 bidrog salget af Kesimpta med 109 mio. dollar, mens salget i årets ni første måneder lød på 225 mio. dollar. Til sammenligning lød salget i tredje kvartal sidste år på blot 1 mio. dollar.

Novartis har i tredje kvartal øget adgangen til Kesimpta, oplyser selskabet i regnskabet. Midlet tilbydes i den indledende fase gratis til patienter i USA, der kvalificerer sig til tilbagebetaling, indtil patienternes egne forsikringer dækker.

Det vides ikke, hvor stor en del af salget der vil blive udbetalt som royalties til Genmab. I andet kvartal resulterede et salg for 66 mio. dollar imidlertid til royalties på 41 mio. dollar, viser Genmabs halvårsregnskab.

.\\˙ MarketWire