Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Generelle kursfald på inflationsbekymringer

27/10 06:32

De asiatiske aktiemarkeder ligger med generelle kursfald onsdag på baggrund af investorernes forventninger om, at inflationen vil katalysere renteforhøjelser, senest med en overraskende høj stigning i de vægtede forbrugerpriser i Australien som tegn på prisstigninger, der kan presse centralbankerne til at handle.

- Der er et par ting, der bekymrer investorerne, og der er nyt om inflationen overalt. Det er årsagen til, at spørgsmålet om, hvornår den amerikanske centralbank begynder at hæve renten, er kommet i fokus, siger chefanalytiker Khoon Goh fra ANZ Bank i Singapore ifølge Reuters.

MSCI's Asia APEX 50-indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 1,3 pct.

Sideløbende peger futures på de store amerikanske aktieindeks på en næsten uændret udvikling, når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo trækker investorerne gevinster hjem.

- Det er en reaktion på de skarpe stigninger i den foregående handelssession, efter at de amerikanske aktier endte med beskedne stigninger, siger senioranalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge Reutes.

Nikkei 225 sendes ned med 0,6 pct., og det brede Topix-indeks viger samtidig 0,5 pct.

På de kinesiske markeder giver et amerikansk forbud mod China Telecoms operationer i USA genlyd, da det øger spændingerne mellem de to økonomiske supermagter.

Shanghai Composite dropper 0,9 pct., og CSI 300 falder 1,2 pct. Hongkongs Hang Seng-indeks dykker samtidig 1,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,6
Topix-0,5
Hongkongs Hang Seng-1,6
China Shanghai Composite-0,9
China CSI 300
-1,2
Taiwan Taiex-0,3
Sydkoreas Kospi-0,7
Indiens BSE Sensex+0,2
Singapores STI+0,5
Sydney ASX 200-0,1

Indeksværdi klokken 5.15.

.\\˙ MarketWire