Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Flaskehalse og chipmangel presser aktierne ned - NY

28/10 06:43

De asiatiske aktier trækker sig lidt tilbage torsdag, da investorerne igen fokuserer på forsyningskæde-problemerne med især chipmanglen, der fremgår af mange virksomheders indtjeningsrapporter.

- Det har været antagelsen i markedet, at effekten af chipmanglen vil aftage ved udgangen af året. Men hvis det forbliver et problem næste år, vil investorerne helt sikkert føle sig mindre sikre på udsigterne, siger porteføljechef Masayuki Murata fra Sumitomo Life Insurance i Tokyo ifølge Reuters.

MSCI's Asia APEX 50-indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan viger 0,1 pct.

Sideløbende peger futures på de store amerikanske aktieindeks på små kursstigninger på omkring 0,1-0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo giver chipmangel anledning til nedjusteringer. Robotproducenten Fanuc falder 8,5 pct., og it-konglomeratet Fujitsu dropper knap 10 pct., da koncernens indtjening har vist en større end forventet effekt fra chipmangel.

- Jeg havde forventet, at nogle virksomheder ikke ville nå markedsforventningerne i denne regnskabssæson, men nedjusteringer kommer som en stor overraskelse, siger chefanalytiker Shigetoshi Kamada fra Tachibana Securities i Tokyo ifølge Reuters.

Det sender Nikkei 225 ned med 1,0 pct., og det brede Topix-indeks viger samtidig 0,7 pct.

På det kinesiske fastland er markedsdeltagerne ligeledes ramt af en negativ stemning.

Shanghai Composite falder 0,9 pct., mens CSI 300 begrænser faldet til 0,3 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks viger samtidig 0,1 pct.

På de øvrige børser ligger Kospi-indekset i Seoul med et plus på 0,2 pct., mens Taiwans Taiex-indeks og Singapores Strait Times-indeks begge falder 0,4 pct.

Også Australiens ASX-indeks ligger med et fald på 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,0
Topix-0,7
Hongkongs Hang Seng-0,1
China Shanghai Composite-0,9
China CSI 300
-0,3
Taiwan Taiex-0,4
Sydkoreas Kospi+0,2
Indiens BSE Sensex-0,6
Singapores STI-0,4
Sydney ASX 200-0,4

Indeksværdi klokken 6.15.

.\\˙ MarketWire