Asien: Blandede markeder med afventende investorer - NY
2/11 06:46
De asiatiske aktiemarkeder er blandede tirsdag, da nervøse investorer venter på centrale pengepolitiske møder, der kan sætte tonen for resten af årets risikokyst.
Det umiddelbare fokus er på Reserve Bank of Australia (RBA), der på dagens møde droppede rentekurvekontrollen og signalerede en fremrykning af renteforhøjelser til 2023, mens der ses frem mod Federal Reserve og Bank of England, der afslutter deres respektive monetære møder henholdsvis onsdag og torsdag.
- Vi forventer, at tonen klart vil begynde at ændre sig til at være mere imødekommende over for rentestramninger, eller i det mindste imødekommende for at reducere de kvantitative lempelser, siger investeringsrådgiver Adam Dawes fra Shaw and Partners i Sydney ifølge Reuters.
MSCI's Asia APEX 50-indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,8 pct.
Sideløbende peger futures på de store amerikanske aktieindeks på små kursfald på omkring 0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.
I Tokyo falder aktierne tilbage, efter at have ramt en måneds top mandag, og investorerne positionerer sig til den amerikanske centralbanks tidsplan fra tilbagerulning af de pengepolitiske stimuli.
- Markedet ser på, hvad Federal Reserve vil gøre med nedtrapningen. November plejer at være en god måned for aktier, men markedet kan være sårbart, hvis tempoet i Feds nedtrapning bliver hurtigere end forventet, siger strateg Yuya Fukue fra Rheos Capital Works i Tokyo ifølge Reuters.
Det sender Nikkei 225 ned med 0,4 pct., og det brede Topix-indeks viger samtidig 0,5 pct.
På det kinesiske fastland er markedsdeltagerne ligeledes ramt af en negativ stemning.
Shanghai Composite og CSI 300 dropper begge 1,3 pct.
Hongkongs Hang Seng-indeks stiger til gengæld sideløbende 0,4 pct.
På de øvrige børser ligger Taiwans Taiex-indeks med et minus på 0,2 pct., mens Kospi-indekset i Seoul øger 1,1 pct., og Singapores Strait Times-indeks stiger 0,1 pct.
Også Australiens ASX-indeks ligger med et tab på 0,6 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | -0,4 |
| Topix | -0,5 |
| Hongkongs Hang Seng | +0,4 |
| China Shanghai Composite | -1,3 |
| China CSI 300 | -1,3 |
| Taiwan Taiex | -0,2 |
| Sydkoreas Kospi | +1,1 |
| Indiens BSE Sensex | -0,3 |
| Singapores STI | +0,1 |
| Sydney ASX 200 | -0,6 |
Indeksværdi klokken 6.15.
.\\˙ MarketWire
