Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Blandet start på usikker uge - inflationsspøgelset lurer

8/11 06:32

De asiatiske aktiemarkeder er startet blandet i denne uge, og investorernes usikkerhed er slående mandag morgen, hvor blandt andet de japanske aktieindeks er vendt rundt fra tidlige stigninger til fald.

Stigningerne kom i kølvandet af udviklingen på Wall Street fredag, men er nu vendt rundt til fald, i takt med at de amerikanske futures indikerer fald fra åbningen mandag.

Det er blandt andet den ustyrlige inflation i USA, der optager investorerne og lægger fornyet pres på den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

- Endnu en acceleration i de månedlige annualiserede forbrugerpriser vil forstærke vores opfattelse af, at Federal Reserve er bagefter kurven. Jo længere FOMC venter med at stramme pengepolitikken, jo større er risikoen for, at det strammer mere for at bringe inflationen tilbage under kontrol, siger seniorøkonom Kim Mundy fra Commenwealth Bank of Australia i Sydney til Reuters.

FOMC - Federal Open Market Committee - er den amerikanske centralbanks renteudvalg, der onsdag får friske forbrugerprisdata at forholde sig til.

MSCI's Asia APEX 50-indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan viger 0,5 pct.

Sideløbende indikerer futures for Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq minusser på 0,1-0,4 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo er investorerne negative, trods rapporter om at den japanske regering under den nye premierminister Fumio Kishida planlægger yderligere stimulanser.

Nikkei 225 falder 0,3 pct., og det brede Topix-indeks dropper 0,2 pct.

På det kinesiske fastland er markedsdeltagerne også tilbageholdende. Investorerne holder vejret op til mødet i det kommunistiske parti, hvor præsident Xi Jinping måske vil søge en tredje periode og dermed ændre præcedens med to perioder som maksimum for præsidentembedet.

Shanghai Composite øger 0,1 pct., mens CSI 300 viger 0,1 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks bakker samtidig med 0,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,3
Topix-0,2
Hongkongs Hang Seng-0,6
China Shanghai Composite+0,1
China CSI 300
-0,1
Taiwan Taiex+0,4
Sydkoreas Kospi-0,8
Indiens BSE Sensex-0,2
Singapores STI+0,5
Sydney ASX 200-0,2

Indeksværdi klokken 5.10.

.\\˙ MarketWire