Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian Q3: Vigende toplinje og rød bundlinje

12/11 08:07

Bavarian Nordic kom ud af tredje kvartal med vigende toplinje, da salget af vaccinerne Rabipur/Rabavert mod hundegalskab og Encepur mod vesteuropæisk flåtbåren hjernebetændelse begge gik tilbage.

Salget af vaccinerne er negativt påvirket af virusudbruddet. Blandt andet bruges Rabipur som rejsevaccine og er dermed påvirket af lav rejseaktivitet. Desuden har Bavarian tidligere i år meldt om en markant nedgang for Encepur på det tyske marked, hvor de praktiserende læger tidligere i år har haft fokus på covid-19-vaccinationer.

Omsætningen af Rabipur landede i tredje kvartal på 160 mio. kr. mod 188 mio. kr. i samme periode året. En væsentlig årsag er, at en større konkurrent atter er begyndt at sælge sin vaccine, skriver Bavarian.

Salget af Encepur dykkede samtidig til 72 mio. kr. fra 110 mio. kr.

Bavarian har desuden bogført salg af koppevaccine under sine aftaler med de amerikanske myndigheder på 214 mio. kr. mod 160 mio. kr i samme periode sidste år.

Samlet faldt Bavarians omsætning til 449 mio. kr. fra 558 mio. kr.

Indtjeningsmæssigt viste driftsresultatet, EBIT, et underskud på 47 mio. kr. mod et overskud på 63,9 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.

Bundlinjen viser et underskud på 81,4 mio. kr. i tredje kvartal mod et plus på 26,3 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

For hele 2021 fastholder Bavarian forventningerne til 2021 om en omsætning på cirka 1900 mio. kr. og et driftsresultat (EBITDA) på cirka 100 mio. kr.

Forventningerne til kassebeholdningen er uændret cirka 1400 mio. kr. ved årets udgang.

Tabel for Bavarian Nordics regnskab for tredje kvartal:

mio. kr.
Q3 2021
Q3 2020
2020
Omsætning
448,7
558,5
1852,4
EBITDA
52
163
740
EBIT
-47,0
63,9
379,6
Resultat efter skat
-81,4
26,3
277,5

(e) estimater fra op til fire analytikere indsamlet af Bloomberg

Forventninger til 2021:

Mio. kr.
Ved Q3
Ved Q2
Ved Q1
Ved år
Omsætning
ca. 1900
ca. 1900
1900-2200
1900-2200
EBITDA
ca. 100
ca. 100
100-250
100-250
Kassebeholdning ult. 2021
ca. 1400
ca. 1400
1400-1600
1400-1600

.\\˙ MarketWire