Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jeudan Q3: Fremgang i udlejningen giver gode resultater og opjustering

15/11 13:41

Ejendomsselskabet Jeudan har haft held til at øge sin udlejning i løbet af årets første ni måneder med 67 mio. kr.

Samtidig har effekterne af covid-19 fortsat begrænset indvirkning på Jeudans forretning, og det har givet gode resultater i tredje kvartal - ligesom det i regnskabet for den periode mandag eftermiddag udløser en opjustering af forventningerne til hele året.

Samlet har selskabet indgået nye lejekontrakter med en årlig leje på 159 mio. kr. i de første tre kvartaler af året mod 94 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.

Det giver - sammen med den begrænsede effekt fra covid-19 og gode resultater i tredje kvartal isoleret set - anledning til, at Jeudan skruer op for forventningerne til 2021, hvor der nu ventes et driftsresultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på 750-780 mio. kr. mod tidligere ventet 735-780 mio. kr.

Resultatet ventes nu på baggrund af en omsætning på cirka 1,7 mia. kr. mod tidligere ventet 1,6-1,7 mia. kr.

Og også for næste år ventes Jeudans nyindgåede lejeaftaler, der er et resultat af en ændret tilgang, at påvirke resultaterne positivt.

- At udlejningsprocenten er højere i Jeudan end i markedet generelt skal ses som udtryk for en fortsat høj efterspørgsel efter velbeliggende kontorlokaler med gode parkeringsmuligheder og en solid indsats fra Jeudans medarbejdere. Og at vores tilgang til kunderne, som vi blandt andet tilbyder kontrakter uden binding og et tæt samarbejde, er rigtig, siger Per W. Hallgren, der er administrerende direktør hos Jeudan, i regnskabet.

- Vi ser det som særligt afgørende i en tid, hvor flere vælger at outsource dele af kundedialogen. Vi forventer at se den økonomiske effekt af de nye aftaler i 2022m fortsætter han.

FREMGANG OVER HELE LINJEN I TREDJE KVARTAL

Bag opjusteringen af forventningerne ligger der et tredje kvartal, hvor Jeudan over hele linjen havde bred fremgang, og de gode takter er også fortsat ind i fjerde kvartal, oplyser ejendomsselskabet.

Jeudans omsætning steg i juli, august og september til 531 mio. kr. fra 411 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år, mens driftsresultatet før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) blev løftet til 201 mio. kr. fra 195 mio. kr.

På bundlinjen hentede selskabet et nettooverskud på 118 mio. kr. mod et plus på 96 mio. kr. i tredje kvartal 2020.

Og man skal heller ikke frygte for store udsving grundet covid-19 fremover, lyder det beroligende fra Jeudan i regnskabet.

- Det er generelt Jeudans vurdering, at tabsrisikoen for 2021 og de kommende år - som følge af covid-19 - vil forblive på et for koncernen normalt tabsniveau. De seneste år, herunder i 2020, har Jeudan haft tab ved misligholdelse af lejekontrakter i niveauet 3-4 mio. kr. per år - svarende til 0,3 pct. af omsætningen det pågældende år, skriver selskabet.

Tabel over Jeudans regnskab for tredje kvartal af 2021:

Mio. kr.
Q3 2021
Q3 2020
9M 2021
9M 2020
FY 2020
Omsætning
531
411
1303
1147
1534,1
Bruttoresultat
270
253
775
742
972,3
EBIT
229
221
660
650
834,4
EBVAT
201
195
579
575
732,7
Resultat før skat
152
124
1301
154
578,2
Nettoresultat
118
96
1013
120
450,9

Jeudans forventninger til 2021:

Mio. kr.
Ved Q3 2021
Før Q3 2021
EBVAT
750-780
735-780
OmsætningNiveauet 1700
1600-1700

.\\˙ MarketWire