Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald forud for ledighedstal

18/11 07:18

De danske statsrenter kigger mod et mindre fald ved åbning torsdag, hvor der senere på eftermiddagen venter ledighedstal fra USA, der kan presse renterne op.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation lukkede i 0,02 pct. og forblev dermed uændret sammenlignet med dagen før.

Det skete på en dag, hvor der kom data for prisudviklingen i eurozonen, der viste en ventet stigning på 4,1 pct. på årsbasis.

Derudover steg priserne i Storbritannien mere end ventet, hvilket ifølge Sydbank antyder, at inflationspresset er stigende og dermed øges sandsynligheden for, at Bank of England vil hæve styringsrenten på rentemødet den 16. december.

På den anden side af Atlanten kommer der torsdag eftermiddag ledighedstal. Her vil man primært være opmærksomme på tallene for nytilmeldte ledige. Et større fald end ventet i antallet af nytilmeldte ledige vil kunne presse renten op, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, der er makroanalytiker i Sydbank.

Estimater indsamlet af Bloomberg venter 260.000 nytilmeldte ledige.

VIGTIGT RENTEMØDE I TYRKIET

Forud for det seneste rentemøde blev tre medlemmer af i den tyrkiske centralbank fyret, hvilket førte til en overraskende stor rentenedsættelse på 200 basispoint trods stigende inflation og en presset tyrkisk lira.

- Med fyringen af centralbankmedlemmerne forsøger præsident Erdogan ikke længere at skjule, at pengepolitikken styres fra nogle af præsidentpaladsets over 1000 rum, skriver Sydbanks makroanalytiker i et notat.

- Dermed er der stor risiko for endnu en nedsættelse af renten, fordi Erdogan er presset i meningsmålingerne og vil have økonomisk vækst, tilføjer han.

.\\˙ MarketWire