Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Flad udvikling i vente på begivenhedsfattig dag

19/11 07:13

Der er udsigt til en flad åbning på det danske obligationsmarked fredag morgen på en noget nøgletalsfattig dag, hvor centralbankcheferne også tager en pause fra talerne.

Den tiårige danske rente faldt torsdag 3 basispoint til minus 0,01 pct. inspireret af rentefald i USA onsdag aften efter dansk børslukketid.

Flere regionale chefer hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, indikerede torsdag, at de pengepolitiske stramninger kan komme hurtigere, end det var ventet for nogle måneder siden.

I Tyrkiet valgte landets centralbank derimod ikke at vente med at reagere torsdag, da renten blev sat ned med 1 pct.point til 15 pct. på trods af en inflation på 20 pct.

Fredag vil det danske obligationsmarked være styret af den generelle stemning på finansmarkederne, lyder det fra Mathias Dollerup Sproegel, der er makroanalytiker i Sydbank.

SMÅNYT FRA NORGE, TYSKLAND OG STORBRITANNIEN

Fredag morgen offentliggøres den norske BNP-rapport, og her ventes der en vækst på 2,6 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

En stigning i det niveau vil kunne presse den norske centralbank, Norges Bank, til at hæve styringsrenten for anden gang i år, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Derudover præsenteres der fredag tal for detailsalget for oktober fra Storbritannien, hvor der ifølge Sydbank er ventet en "moderat fremgang" efter fire måneder i træk med fald.

Forventningerne er dog underlagt en vis usikkerhed.

- Det skyldes kombinationen af covid-19-usikkerhed og udfordringerne med at fylde hylderne i butikker op på grund af pressede globale forsyningskæder, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

- Falder detailsalget igen, vil det kunne blive taget ilde op af de finansielle markeder. Det vil kunne svække pund og sende de britiske renter lidt ned, fortsætter han.

Fredag morgen offentliggøres der også statistik for de tyske producentpriser for oktober, hvor der ifølge Sydbank er ventet en mere behersket stigning på 1,9 pct. fra 2,3 pct. i september.

.\\˙ MarketWire