Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Grønne fonde investerer i banker som storfinansierer sort industri

22/11 07:41

Både PFA og Velliv tilbyder kunderne en særligt bæredygtig pensionsopsparing, men investerer pengene i to amerikanske storbanker, der siden Paris-aftalen har finansieret den fossile industri med flere hundrede mia. dollar.

Det skriver Finans.

Investeringerne er dog langtfra klimavenlige, vurderer Andreas Rasche, professor ved Copenhagen Business School. Han peger på, at de to banker er "dybt involveret i at finansiere sektorer, der forhindrer den nødvendige, globale grønne omstilling frem for at muliggøre den".

- Det nedslående i denne kontekst er, at Citigroup og Bank of America endda øger deres finansiering af de virksomheder, der fortsat ekspanderer inden for fossil brændsel, siger han til Finans.

En omfattende opgørelse fra en international sammenslutning af klimaorganisationer fra foråret 2021 viser, at de to storbanker har finansieret den fossile industri med henholdsvis 238 og 198 mia. dollar, siden Paris-aftalen blev indgået i 2015.

Citigroup og Bank of America indtager dermed anden- og fjerdepladsen blandt verdens 60 største finansielle institutioner, når det kommer til at finansiere den sorte industri.

I Forbrugerrådet Tænk kalder økonom Jacob Ruben Hansen pensionsselskabernes investeringer "at snyde på vægtskålen".

- Det er at tage kunderne ved næsen, hvis man siger, at man ikke giver penge til sort energi, men til gengæld giver penge til dem, som giver penge til sort energi. Så har man jo blot lagt et ekstra led ind i forhold til de sorte investeringer, siger han til Finans.

Også Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Ibis kritiserer investeringerne.

Link til original artikel for abonnenter: https://finans.dk/finans2/ECE13447063/klimapensionsfonde-investerer-i-banker-som-storfinansierer-sort-industri/?ctxref=ext

.\\˙ MarketWire